»Melodi Grand Prix skal hellere være elsket af folket end af anmelderne«

I mere end 60 år har Melodi Grand Prix været leveringsdygtig i pailletter, poppede ørehængere og scenografiske gimmicks. Men selv om sangkonkurrencen ikke længere samler hele nationen foran fjerneren, er den stadig en seismograf på popmusikken. Vi har talt med to eksperter om, hvordan Danmarks ældste TV-program har udviklet sig gennem årene - og hvordan de danske vinderchancer er.

Emmelie de Forest sikrede Danmark en sejr med »Only Teardrops« i 2013 efter 37 års sejrstørke. Sangen er skrevet af Lise Cabble, der også har skrevet tre numre til årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Der var dengang i 1963, da Grethe og Jørgen Ingmann med »Dansevise« på dramatisk vis vandt med blot to point foran Schweiz. Der var dengang i 1982, da bandet Brixx sang om tidens nye teknologiske vidunder på »Video Video«, og så var der selvfølgelig dengang i 2000, da Brødrene Olsen sang Danmark til international sejr med »Smuk som et stjerneskud (på engelsk »Fly On The Wings of Love«).

Det første danske Melodi Grand Prix blev vist på DR i 1957, og dermed er det landets ældste TV-program. Lige siden starten har sangkonkurrencen vakt debat, både i medierne og i befolkningen.

Grand Prix-ekspert Ole Tøpholm

»Man har kunnet se en udvikling for hvert årti, fordi showet afspejler det musikmiljø, der er på det givne tidspunkt.«


»Jeg hører tit, at det var bedre i gamle dage. Men showet er jo nødt til at følge med tiden, for ellers går alting i stå. Man har kunnet se en udvikling for hvert årti, fordi showet afspejler det musikmiljø, der er på det givne tidspunkt,« siger DRs ubestridte Melodi Grand Prix-ekspert, Ole Tøpholm. Når man spørger ham, hvad det er Melodi Grand Prix kan, kommer svaret uden tøven:

»Det kan samle os som nation, ligesom store sportsbegivenheder. Hvis vi klarer os godt, giver det en fællesskabsfølelse, der er med til at styrke den nationale identitet.«

Birthe Kjær og Hot Eyes

Melodi Grand Prix havde sin seermæssige storhedstid i 80erne, hvor Jørgen de Mylius var vært, og sangkonkurrencen kunne samle alle danskere foran skærmen. Det var årtiet, hvor duoen Hot Eyes (Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard) vandt hele tre gange i træk, mens en meget ung Trine Dyrholm i 1987 charmerede hele landet med »Danse i måneskin«, der dog ikke vandt konkurrencen.

Efter at have vundet anden pladsen tre gange, vandt Birthe Kjær i 1989 med »Vi Maler Byen Rød« iført legendarisk rød pailletkjole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen.

Også Birthe Kjær havde en gylden æra op gennem 80erne, hvor hun indtog andenpladsen tre gange, indtil hun endelig vandt i 1989 med »Vi maler byen rød«, iført højt hår og legendarisk rød pailletkjole.

»I 80erne var Melodi Grand Prix kæmpestort. Det var lige så populært, som X Factor var i de første sæsoner - eller faktisk havde det højere seertal, fordi TV2 jo ikke blev lanceret før 1988,« siger Ole Tøpholm.

Ifølge grand prix-eksperten var 90erne en sort periode i showets historie, hvor seertallene dalede, og få seriøse musikere ville risikere deres karriere ved at stille op. I 1995 lavede DR derfor reglerne om, omdøbte konkurrencen til Dansk Musikevent og fik kendte musikere som Anne Linnet og Lars Muhl til at deltage.

»Reglerne blev ændret, så det var en jury af fagpersoner, der bestemte, hvem der vandt. Man prøvede at gøre showet mere elitært, men glemte det folkelige aspekt. Det blev meget udskældt, både i pressen og befolkningen. Jeg synes, det er bedre at være elsket af folket end af anmelderne,« siger Ole Tøpholm.

Omkvæddet er nummerets dna

En af dem, der ved, hvordan man skruer et godt Melodi Grand Prix-hit sammen, er komponisten og sangskriveren Lise Cabble. Hun er tidligere forsanger i rockgruppen Miss B. Haven og har skrevet 12 sange, der har været med i Dansk Melodi Grand Prix.

I årenes løb har hun skrevet tre vindersange til det danske Melodi Grand Prix - i 1995 »Fra Mols til Skagen« med Aud Wilken, i 2011 »New Tomorrow« med A Friend in London og i 2013 »Only Teardrops« med Emmelie de Forest, der som bekendt også vandt det internationale Eurovision Song Contest samme år.

Grethe og Jørgen Ingmann vandt det internationale Melodi Grand Prix i 1963 med Otto Franckers og Sejr Volmer Sørensens 'Dansevise'. Det var den første danske internationale sejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: PEDERSEN PEER.

​Ved årets danske show deltager hun med tre sange, ligesom hun har skrevet tre sange til andre lande, bl.a. Storbritannien og Sverige.

Når Lise Cabble skriver sine sange, starter hun altid med nummerets dna - omkvædet.

»Jeg starter altid der, fordi det er det vigtigste og det, der binder det hele sammen. Det skal være noget, man kan synge med på. Men selv om det lyder nemt at skrive et fængende pophit, så er det faktisk svært at lave. En melodi grand prix-sang skal kunne noget andet end et almindeligt pophit. Den skal kunne røre folk på en eller anden måde og være meget iørefaldende. Den skal have et ekstra tryk på det kommercielle. Og så må sangen selvfølgelig gerne have et godt budskab,« forklarer Lise Cabble.

Hun suppleres af Ole Tøpholm:
»Det seneste par år har der været en udvikling, hvor der gerne må være nogle klare budskaber. Det tror jeg, der kommer mere af. Conchita Wursts nummer handlede om mangfoldighed, og Israels vindersang fra sidste år kom i slipstrømmen på #metoo-bevægelsen.«

Julie, Sigmund og Pharfar

Når den danske udgave af Melodi Grand Prix skal afgøres på lørdag, er det seerne og en fagjury på 10 personer, der hver har 50 procent af magten.

Årets felt består traditionen tro af både debutanter og kendte navne som sangerinden Julie Berthelsen, der stiller op sammen med Nina Kreutzmann Jørgensen, Sigmund fra sidste års X Factor og dansktopbandet Humørekspressen med produceren Pharfar og reggaesangeren Christian »Klumben«.

Sangskriver Lise Cabble

»En melodi grand prix-sang skal kunne røre folk på en eller anden måde og være meget iørefaldende. Den skal have et ekstra tryk på det kommercielle.«


Ole Tøpholm vil dog helst ikke spå om lørdagens resultat, før han har set selve showet.
»Det kommer helt an på, hvordan de klarer den på scenen. Men jeg tror, at det er sandsynligt, at vi får en god placering. Det er ret ret varieret felt i år. Spørgsmålet er, hvordan folk tager imod sangene hjemme i stuerne. Og ikke mindst i udlandet.«

Lise Cabble er på vej til Herning for at overvære generalprøverne, da Berlingske ringer. Hun vil heller ikke ud med sin favorit, men siger:

»Jeg håber selvfølgelig, at mine sange klarer sig godt. Der er nok en god chance for, at et af mine numre ender blandt vinderne.«