Mellem fotografi og myte

Ansel Adams er ikke alene hædret i fotokredse for sine uovertrufne tekniske kunnen. Hans storslåede fotografier har givet stof til amerikanernes nationalidentitet.

Yosemite National Park var Adams’ yndlingssted og udstillingen giver indblik i hans øje for at indfange en ren sublim skønhed i en uspoleret rå natur. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ansel Adams er verdenskendt for sine sort/hvide fotografier af storslåede amerikanske landskaber, så kendt, at hans landskabsfotografier nærmest er blevet eet med amerikanernes forestilling om et oprindeligt, nationalt landskab. Gl. Holtegaard viser en udstilling med 60 originale fotografier som Ansel Adams (1902-1984), ud fra et enormt arkiv, selv har udvalgt som repræsentative for hele sin karriere. Udstillingen kan altså ses som det visuelle eftermæle han selv har ønsket at få.

Udstillingen giver indblik i hans kunstneriske udvikling, hans øje for at indfange en ren sublim skønhed i en uspoleret rå natur, og først og fremmest fortæller udstillingen om en mand, der hele sit liv var forbundet med den amerikanske natur og i særdeleshed Yosemite National Park.

Da Adams som ung i 1920´ernes USA begyndte at interessere sig for det fotografiske medie, var pictoralistbevægelserne stadig dominerende. I denne stilretning, der på mange måder mimede malerkunsten, benyttede fotografer forskellige ædeltryksteknikker, der var med til at give fotografierne maleriske effekter som eksempelvis slørede konturer. Udstillingens første fotografi er et sådant pictoralistisk inspireret landskabsfotografi. Men det blev denne type fotografier han sammen med en række andre fremtrædende fotografer reagerede imod ved i starten af 1930´erne at grundlægge det fotografiske selskab Group f/64. Deres erklærede agenda var at udvikle fotografiet som et selvstændigt medie, ikke ved at forsøge at ligne maleriet, men netop ved at dyrke dets særlige karakteristika. Sammen med pionerer som bl.a. fotografen Edward Weston arbejdede Adams målrettet på at rendyrke en særlig fotografiskbetinget æstetik og optimere fotografiets muligheder, herunder få fotografiet anerkendt som et kunstnerisk medie, på linie med maleriet.

Også på det tekniske område gjorde Adams landvindinger. Han udviklede det såkaldte Zone System, der gav fotografen mulighed for at afstemme lys og skygge i fotografiet, før selve fremkaldelsen i mørkekammeret. På udstillingen er der mulighed for at se en dokumentarfilm, hvor Adams selv forklarer dette grundige arbejde. Fra starten af 40’erne og frem kan metoden iagttages i Adams’ billeder, hvor det dramatiske og effektfulde i fotografierne bliver tydeligere.

Adams fotografier fremstår teknisk perfekte. Han har fremmanet en detaljerigdom ud fra de uendelig mange toner mellem den dybeste sorte og næsten lysende hvid. I de dramatiske fotografier får vejreffekter og skyggernes aftegninger i landskabet fotografierne til at fremstå som billeder fra tidernes morgen inden mennesket satte sine industrielle spor. Dermed placerer hans landskabsfotografier sig mellem en skildring af virkelighed og myte, og knytter sig ikke alene til indbegrebet af amerikansk natur, men også til frontiermyten og dermed amerikansk selvforståelse. Adams fotografier var med til at sætte fokus på vigtigheden i oprettelsen af naturreservater, og det var som en nationalhelt han i 1980 modtog The Presidential Medal of Freedom af Præsident Carter.