Megafon!

Som skribent, publicist, forsker og redaktør af antologier nåede Fonsmark det hele, og efter pensionen nåede han næsten endnu mere i et flittigt forfatterskab, der rummede både fiktion og debat.

Den digteriske åre fik afløb i flere romaner, og det skarpe intellekt slog gnister i det banebrydende værk fra 1990, »Historien om den danske utopi«. Det værk blev skelsættende for debatten, der fulgte. Skal et bestemt værk fremdrages som murbrækker for det borgerlige Danmarks succes i det nye årtusinde, så er det den.«

Weekendavisens kommentator Ulrik Høy om den afdøde Henning Fonsmark.

»Det er tvivlsomt, om han fik nogen afgørende indflydelse på Iraks opløsning og den omsiggribende vold. Men det er ubetvivleligt, at han misbrugte domstolen til at sprede ny propaganda, ligesom det er ubetvivleligt, at medier, især i omverdenen, lod sig friste til at bruge mere opmærksomhed på den anklagede diktators kvalmende protester end på dokumentationen af hans forbrydelser.«

Journalist Anders Jerichow. I Politiken.

»De moderne samfund gør mulighederne for sammenligninger mangfoldige. Jo flere muligheder, vi får for at tilfredsstille os selv, jo mere kan vi sammenligne os med hinanden. Det skaber grunde til at være tilfreds og grunde til at være utilfreds. Alle sammenligner sig med alle og bliver opmærksom på alle dem, der har mere. På den måde kommer en hel masse mennesker, der objektivt set er vindere i globaliseringen og fremskridtet, til at protestere over, at de alligevel ikke har nok.«

Den tyske filosof Peter Sloterdijk forklarer i Information, hvorfor utilfreds-heden vokser.

»F.D.R., de Gaulle og Castro«.

Norman Mailer nævner sine helte Franklin D. Roosevelt, Charles deGaulle og Fidel Castro. I tidsskriftet Vanity Fair.