Mediekommentar: »Lykkehjulet« er tilbage – og det er gået helt i stå

Det genopstandne underholdningsprogram »Lykkehjulet« er ikke lige lykken. Måske fordi vores forestilling om lykken har ændret sig siden 1988?

Kanya Natasja Rørbech og Mikkel Kryger er nye værter for »Lykkehjulet« på TV 2 Charlie. Fold sammen
Læs mere
Foto: TV 2

»Lykkehjulet« er tilbage.

Hvorfor mon? Fordi der skal produceres rigtigt meget billigt fjernsyn for at fylde sendefladen ud. Ikke mindst på TV 2 Charlie, hyggekanalen for dem i alle aldre, der venter på at dø og skal have tiden til at gå så længe, eller som i hvert fald synes, at i går var bedre end i dag. For 400 kroner en TV-udsendelse fra TV 2 Charlie, tak!

»Stort set intet er ændret. Og så allligevel: Programmets assistent har fået en anden rolle. Ellers havde en shitstorm af nyfeminisme flået det midt over.«


Programmet var nyt og spændende, dengang TV 2 brød elitens monopol på fjernsyn og erstattede statsradiofoniens hovedstadseksperter med almindlige danskere – husmødre, hjemmehjælpere, kontorassistenter og landmænd fra hele landet.

Stort set intet er ændret. Og så allligevel: Programmets assistent har fået en anden rolle. Ellers havde en shitstorm af nyfeminisme flået det midt over.

Jeg husker en overskrift fra 1980erne: »The World Belongs to Wanna White« stod der, og nedenunder tonede den stormilende amerikanske bogstavvender frem med Barbie-mål – jo, »Lykkehjulet« er en amerikansk opfindelse og hedder oprindeligt »Wheel of Fortune«. Men verden tilhører ikke længere Wanna White. Det er ikke længere acceptabelt med feminin staffage i bedste sendetid. Stort set umælende Carina »Categorina« Jensen eller Maria Hirse måtte stille sig tilfredse med at passe stavepladen og posere smilende foran kameraet: »Kategorien er: Pyntedukke.«

Nu har Kanya Natasja Rørbech overtaget rollen, og hun blander sig i vært og hyggetrold Mikkel Krygers luftige samtaler med de tre gæster, der håbefuldt står klar ved det snurrende hjul med dollartegn i øjnene, men som ikke kan gætte en titel, selv om der stort set står »EN KONISKE USKLD«.

Snurrer baglæns

Men alligevel føles det, som om det berømte hjul snurrer baglæns, så kedeligt er det, så langsomt ruller det. Bedre bliver det ikke af, at følelsen af billigt produceret fjernsyn skriger ud gennem skærmen. En usynlig, forkølet flok uddeler spredt bifald, når en af deltagerne er heldig at vende hele tre N’er. Og når Kanya Natasja Rørbech går frem og tilbage har man ikke ulejliget sig med at isolere hendes podie. Nej, hun vimser ikke, hun tramper.

Men mest af alt slår det én: Er dette programmet, tiden med vores fornyede krav om nøjsomhed, genbrug, køb-og-behold skriger på? Deltagerne skal stadig vælge mellem en masse overflødigt skrammel: pyntegenstande, smykkesæt, dyner og puder, salt og peber-sæt, hudpelejserier og møbler fra helvede. »Luksusgaver« til dem, der har alt og er ved at drukne i det. Dagplejemoren Pernille så helt lettet ud, da hun i bonusrunden slap af sted med ikke at vinde en hæslig sækkestol i ægte læder fra noget, jeg ikke længere kan huske. Hvad skulle hun også med den? Måske kunne TV 2 i stedet udlodde en skraldespand fra Vipp til alt det ragelse, der er ved at tage livet af os?

En af mine venner var med, dengang »Lykkehjulet« var nyt og interessant. Han havde lovet sig selv ikke at sige det, men da han måtte gå omtrent tomhændet hjem, hørte han alligevel sig selv mumle:

»Men det var i hvert fald sjovt at være med.«

Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke for os, der ser på. Jeg vil gerne bede om konsonanten G. Så køber jeg lige en vokal. Må jeg bede om et A. Og så vil jeg godt bede om et B. Stav selv.