Mediekommentar: »Den får ikke for lidt på Dronningens nye portræt«

Det nye officielle portræt af dronning Margrethe viser hende som en majestæt, der kan smile til sit folk. Uden at være i øjenhøjde.

Ensom majestæt: det nye officielle portræt af dronning Margrethe. Per Morten Abrahamsen P.M.ABRAHA

Prøv at kigge på det spritnye officielle portræt af dronning Margrethe, som netop er blevet offentliggjort i forbindelse med majestætens jubelår.

Der er noget, der ikke er, som det plejer at være. Faktisk er der en hel del, der ikke er, som det plejer at være, men særligt en ting falder i øjnene. Og hvad er så det? Jo, hun smiler!