Jyske Banks anklager mod DR for at bruge uredelige metoder og bankens krav om at udlevere samtlige skjult kamera-optagelser er karakteristiske for de vilkår, som dybdeborende journalister arbejder under i dag, siger en række medieeksperter, der dog er uenige om, hvorvidt det betyder, at journalister bør lægge alt indsamlet materiale frem for offentligheden.

I en kronik i Berlingske anbefaler Journalisthøjskolens rektor, Jens Otto Kjær Hansen, at DR udleverer samtlige råbånd for derved at kunne tilbagevise Jyske Banks beskyldninger om manipulation med de interview, som journalisterne har indsamlet med skjult kamera.

»I en digital tidsalder er der et stort modpres på kritiske journalister fra de institutioner og virksomheder, de undersøger. Kun ved at arbejde i total gennemsigtighed kan journalisten frigøre sig fra kritik. I vore dage bør kritisk journalistik bedrives efter samme retningslinjer, som man altid har bedrevet videnskab. Uanset hvordan man vender det indsamlede materiale, bør andre end journalisterne kunne nå frem til samme konklusioner,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Selv om det er få steder i medielandskabet, at offentligheden i dag har adgang til journalisters indsamlede materiale, vil det blive en del af fremtidens arbejdsvilkår for kritiske journalister, mener Jens Otto Kjær Hansen, der påpeger, at medievidenscentrene The Poynter Institute og The American Press Institute har anbefalet den form for fremlæggelse i deres seneste håndbog for journalistisk etik. Jens Otto Kjær Hansen understreger, at han ikke tror, at DRs journalister med »I Skattely«-udsendelserne har gjort sig skyldige i manipulation, men at det er lykkedes Jyske Bank at anbringe DR-journalisterne i en situation, hvor der rejses en mistanke om manipulation, hvis de ikke udleverer råbåndene. Professor på Syddansk Universitets Center for Journalistik Erik Albæk siger, at kravet om dokumentation i dag er overalt, således at alle myndigheder og personer, der udgør en form for autoritet, må være forberedte på at kunne dokumentere, at de gør deres arbejde ordentligt.

»I gamle dage bestod ens legitimitet af den autoritet, der var forbundet med det man var, som for eksempel lærer, politimand eller læge. I dag ser en veluddannet befolkning med langt mere kritiske øjne på autoriteterne, som derfor må være i stand til at begrunde deres eksistens og arbejdsmetoder. Derfor er journalister i dag tvunget til at kunne dokumentere, at de arbejder i overensstemmelse med professionelle normer,« siger Erik Albæk.

Han forstår dog godt, at DR ikke ønsker at udlevere råbånd i den specifikke sag om skattely, da det kan danne præcedens for, at journalister i alle tilfælde skal ophobe store mængder dokumentation.

Bonus til publikum

Dokumentaristen Tom Heinemann er en af de få dybdeborende journalister i Danmark, der fremlægger alle interview i deres fulde længde på websites for hans film, men han gør det ikke for at tilbagevise eventuel kritik.

»Jeg betragter det mest af alt som en bonus for publikum, at de selv kan få flere informationer, end dem der er udvalgt til filmen. Men det er klart, at det er en fordel på den lange bane, når man er oppe imod tunge institutioner og erhvervsvirksomheder, der bruger mange ressourcer for at undergrave din kritik,« siger Tom Heinemann.

Næstformanden i Journalistforbundet, Lars Werge, siger, at journalister i princippet altid bør arbejde ud fra en devise om, at deres metoder skal kunne tåle at gennemgås af kritiske øjne.

Men han synes ikke, at det i den aktuelle sag svækker DRs sag, at de ikke ønsker at udlevere råmaterialet for TV-udsendelserne.

»Danske journalister er uddannede og har en professionalisme, som ligger til grund for deres valg, og i de allerfleste tilfælde betyder det, at man kan stole på deres materiale. Men der er selvsagt mange etiske aspekter i sager som disse, og man kunne eksempelvis have overvejet, om det var rigtigt ikke at sløre identiteten på de mennesker, der bliver filmet med skjult kamera,« siger Lars Werge.

I den digitale tidsalder må journalister være forberedte på at skulle fremlægge beviser for, at de bruger redelige metoder, siger medieeksperter i forlængelse af DRs »I Skattely«-udsendelser.

Samfundsmæssig værdi

Direktør for DR Danmark Anne-Marie Dohm mener, at kravet om at fremlægge råbånd bygger på en fejlagtig præmis om, at DR bør vægte sin imagepleje højere end sine journalistiske principper, og at DR derfor ikke kan fremlægge de mange timers råbånd.

»I disse udsendelser er der et helt særligt hensyn til de mennesker, vi har optaget med skjult kamera. Vi har sørget for kun at bringe udtalelser, der kunne dokumentere udsendelsens antagelser. Alle optagelser, der ikke specifikt angår emnet, er udeladt for at minimere den krænkelse, som en optagelse med skjult kamera jo er, men som er nødvendig for at få adgang til oplysninger af samfundsmæssig værdi. For os handler det ikke om at vinde en dagsorden,« siger Anne-Marie Dohm.

Af samme grund ser hun også potentielle problemer, hvis journalister i fremtiden skal fremlægge deres komplette råmateriale – særligt hvis det handler om optagelser med skjult kamera. »Der er et stort stykke vej fra »sådan gjorde vi«-varedeklarationer af journalistik til at fremlægge råbånd med skjulte optagelser. Der vil altid være et hensyn til dem der optræder på båndene,« siger Anne-Marie Dohm.