Med bryster og penis

Dokumentarfilm: Camilla Overbye Roos dokumentarfilm »Queenas« skildrer en særpræget minoritet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Modvilje eller medfølelse? Væmmelse eller respekt?

Reaktionerne vil utvivlsomt være vidt forskellige på den unge danske skuespillerinde Camilla Overbye Roos dokumentarfilm »Queenas«, for den skildrer så eksotisk og bizart et emne som mexicanske transseksuelle, der optræder som udfordrende dansere/danserinder på klubben Plaza i Los Angeles.

Her er tale om en ganske særpræget seksuel minoritet, som har sin egen lille subgenre inden for pornografien, fordi de transseksuelle har anskaffet sig bryster, og i det hele taget ligner kvinder, men ikke desto mindre er udstyret med en penis. I en kunstnerisk sammenhæng sørgede denne tvetydighed for den store overraskelse i Neil Jordans film »The Crying Game«, og på Plaza er de kokette hermafroditter tilsyneladende populære entertainere.

Men selvfølgelig har de ikke altid haft det let, især ikke med en opvækst i det katolske og macho-dyrkende Mexico, og som hovedperson i »Queenas« fortæller den modne og ukrukkede Melissa del Llano - der er HIV-positiv - en barsk historie om ydmygelser, misbrug og en familie, som hun/han i årevis har været afskåret fra.

Hvad angår de optrædende på Plaza, vil nogle af filmens tilskuere formentlig opleve miljøet som naturstridigt og ulækkert, mens andre vil finde det fascinerende. En tredje mulig reaktion er at være fordomsfrit interesseret og samtidig føle et let ubehag, fordi man unægtelig overværer en form for freak show, så sandt som disse transseksuelle ikke just dyrker diskretion, men tværtimod har valgt at udstille sig.

Skrappe nærbilleder af en blodig kosmetisk operation er afgjort ikke for de sarte, men »Queenas« rummer også bevægende scener, og den repræsenterer en klassisk form for dokumentarisme, som med en kombination af naturlig nysgerrighed og lydhør solidaritet fokuserer på andre navler end instruktørens egen.

Hvor vedkommende emnet i »Queenas« er kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at Camilla Overbye Roos har et befriende ikke-selvoptaget talent for den dokumentariske genre.

Længde: 50 minutter. Censur: Ikke oplyst. Cinemateket i Filmhuset i København. Distribueres af Det Danske Filminstitut.