McCartney og Ringo donerer sange til Sandys ofre

De to tidligere Beatles-stjerner Sir Paul McCartney og Ringo Starr har sammen med en række andre musikere doneret sange til et nyt velgørenhedsalbum til fordel for ofrene for orkanen Sandy.

Ringo Starr og Paul McCartney. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRED PROUSER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere store navne fra den internationale musikscene vil figurere på det kommende »Songs For Sandy« album, som har til formål at sørge for, at ofrene for den voldsomme orkan ikke bliver glemt og samtidig rejse penge til regionale velgørenhedsinitiativer, blandt andre Restore Red Hook, Occupy Sandy og Green Ground Zero.

De to Beatles-medlemmer får blandt andet selskab af Ben Folds Five, Dave Stewart, Jeff Lynne, Joe Walsh og Eric Burdon samt en række andre. Det skriver contactmusic.com.

McCartney donerer sangen »I’ve Got a Feeling« til albummet.

- Det er godt at vide, at der i kølvandet på ødelæggelserne er så mange folk, der er gået sammen om at yde nødhjælp til dem, som har lidt mest, siger McCartney.

Ringo Starr skriver: Jeg vil gerne takke alle for det, de har gjort. Det er sådan, Peace & Love fungerer. Godt klaret Green Ground Zero, Occupy Sandy & Restore Red Hook. Peace & Love, Ringo.