Vævet bomuldssengetøj med Disneys prinsesseprint og Bamse og Kylling-motiver ligger spredt ud på sybordet og leder tankerne hen på 90ernes børneværelser. Snehvide smiler fra den lyserøde kjole, der hænger på vaskeribøjlen ved siden af de andre nyproducerede beklædningsgenstande.
Det ligner ikke en almindelig systue eller tøjbutik. Og det er det heller ikke. Vi er i 31-årige Bella Duponts og 32-årige Maya Holm Petersens systue i Gunløgsgade på Amager. De er kvinderne bag butikken og instagramkontoen Genfødt. Hos dem bliver gamle stoffer som dynebetræk og duge syet om til nyt tøj. Og solgt. Igen.
Alle materialer kan bruges.
Trenden med genbrugsmaterialer er Genfødt ikke alene om at opsnappe. På det sociale medie Instagram er det tydeligt, at flere er begyndt at sy tøj af gamle stofrester som duge og sengetøj, fundet i genbrugsbutikker, hvorefter det sælges videre i nye designs.
Ifølge lektor ved Det Kongelige Akademi Maria Mackinney-Valentin skyldes tendensen blandt andet tidens appetit for det autentiske.
»Vi har adgang til flere materielle goder end nogensinde, og derfor er det sværere at finde noget, vi oplever som særligt,« siger Maria Mackinney-Valentin, der forsker i bæredygtig mode.
Hun vurderer, vi kan opleve, at genbrugsmaterialer eller genbrugstekstiler kommer med en indbygget magi, fordi de allerede har »levet en slags liv«. I modsætning til helt nye materialer kan genbrugsmaterialer give os en oplevelse af historie, mening og autenticitet, mener hun.
Det er As Øland, der er kreativ chef i brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil, enig i.
»Der er en nostalgi i det, når man laver tøj af gamle duge. Det kan folk godt lide, fordi vi i lang tid har været forbrugere af masseproduceret tøj,« siger hun.
As Øland forklarer også, at når en ny trend begynder, er den typisk et modsvar til det eksisterende. Det er nyt-tøj-ud-af-gammelt-dynebetræk-trenden et eksempel på.
Nostalgi er dog ikke det eneste, omsyet tøj bidrager med.
Den magiske verden
»Vi startede Genfødt i 2015,« siger Bella Dupont.
»Hold kæft, det er lang tid siden. Jesus Christ!« udbryder Maya Holm Petersen.
De to kvinder mødte hinanden på tekstilformidleruddannelsen, en professionsuddannelse, hvor man lærer håndværket inden for beklædning, strik, broderi og tekstiltryk, og hvordan håndværket spiller sammen med kulturfag og formidling. Her fik Maya Holm Petersen og Bella Dupont lov til at gå i praktik hos hinanden, fordi de ikke ville ud i den etablerede modebranche. De ville finde værdi et andet sted.
Og så blev Genfødt født.
Men hvorfor egentlig sy tøj af gammelt sengetøj?
For Maya Holm Petersen og Bella Dupont skyldes det flere ting.
»På studiet havde vi ikke mange penge at købe materialer ind for. Til gengæld var vi gode til at gå i genbrug, og så lå alle dugene og sengetøjet jo bare foran os. Så hvorfor ikke bare bruge det?« siger Maya Holm Petersen.
»Ja, og så var det jo fede prints,« tilføjer Bella Dupont.
»Man kan ikke forestille sig, hvordan det kommer til at se ud, når vi begynder at sy det op, så det er en gave, hver gang vi har et færdigt produkt. Vi ved ikke, hvor det ender henne,« siger Maya Holm Petersen.
»Bare tag den kjole, jeg har på,« siger Bella Dupont og peger på sin ballonformede kjole, der er lavet af gammelt Bamse og Kylling-sengetøj.
»Det kan godt være, at vi syr flere ting i det samme print, men det kommer altid til at se forskelligt ud, og det kan vores kunder godt lide. De vil gerne føle, at de er unikke,« siger hun.
Genfødts primære kunder er kvinder i slutningen af 20erne og starten af 30erne. Mange af dem arbejder som sygeplejersker eller inden for psykiatrien, og de er glade for det skøre tøj.
Genfødt er også et helt andet univers at træde ind i. Både når man scroller ned gennem Genfødts Instagramprofil, og når man befinder sig i den fysiske butik. Kjolerne er i alle regnbuens farver og med runde skørter og flæsekanter. Rundt omkring i butikken hænger store blomsterkroner lavet af lysmanchetter og kunstige blomster. De er ikke blot pyntegenstande i butikken. De skal pynte hovedet. Ligesom et diadem.
Kvinderne bag Genfødt er dog ikke de eneste, der er med på trenden og laver farverige tøjuniverser ud af genbrugsmaterialer. Instagramkontoerne Løspåtråden, Genbrugsværkstedet, Frank B Copenhagen og By Katrine Goli er blot nogle af dem, der er hoppet med på trenden om at sy tøj ud af gamle tekstiler fundet i genbrugsbutikker.
Populært sengetøj
Kendetegnet ved flere af Instagrambutikkerne er, at de brander sig på bæredygtighed. På flere måder. At man som forbruger via Instagram kan følge med i processen fra køb af stoffet, til det færdige stykke tøj er syet og hænger på bøjlen. Det gør det mere nært, og det giver kunderne forståelse for, at det er et menneske, der har siddet og syet det tøj, de køber. Ikke mindst er tøjet lokalt produceret, og ved at sy af gamle stofrester, undgår man at bidrage til produktionen af for eksempel bomuld.
Derfor ser lektor ved Det Kongelige Akademi Maria Mackinney-Valentin trenden som en måde at tænke mere bæredygtigt på.
»Det er en oplagt måde at bidrage til den grønne omstilling på, fordi man bruger eksisterende materialer og derfor ikke producerer noget nyt. Og så i øvrigt bruger noget, som ellers var affald,« siger hun.
Dét er også vigtigt for Maya Holm Petersen og Bella Dupont.
»Vi er kreative sjæle og kan lide at sy, og derfor er vi blevet nødt til at finde en løsning på, hvordan vi kan gøre det med ren samvittighed,« siger Bella Dupont.
Kvinderne kan også mærke, at det er blevet en trend at finde gammelt sengetøj og stofrester i genbrugsbutikker for at sy det om. Bella Dupont har altid samlet på sengetøj, og hvis hun fandt noget i en genbrugsbutik til 25 kroner, var det dyrt. Det skulle helst koste 20 kroner Sådan er det ikke længere. Det er blevet dyrere og sværere at opstøve.
»Folk køber det og sælger det videre på Facebook og DBA. Det er en fremragende idé for dem, og i det store hele er det dejligt, at folk er begyndt at sy op selv. Det er bare mindre godt for os,« siger Bella Dupont.
Det har den konsekvens, at materialemulighederne forsvinder, og det bliver dyrere at købe. Derfor har Genfødt været nødsaget til at sætte priserne op på deres tøj, selvom de helst vil have et prisleje på 1000 kroner eller under, hvor almindelige folk kan være med.
Dog lader Maya Holm Petersen sig ikke slå ud af denne udvikling. I stedet ser hun det som en mulighed for at tænke nyt.
»Udviklingen giver mulighed for at tænke kreativt og sy op i andre materialer. For overforbrug har der været nok af, så materialerne er der. Det gælder bare om at nytænke dem, genføde dem!« siger hun.
Intet hamsterhjul, tak!
På trods af, at denne niche-modeproduktion kan være svær at leve af, tror As Øland fra Dansk Mode og Tekstil, at der alligevel er en fremtid i at sy tøj af genbrugsmaterialer.
»Kunderne efterspørger det, og den unge generation er mere oplyst om bæredygtighed end generationen før. Desuden bliver vi nødt til at tænke i en mere cirkulær produktion, hvis vi skal blive mere bæredygtige,« siger As Øland.
Kigger man på tallene, tyder det også på, at danskerne bevæger sig i en mere bæredygtig retning. I kommunikationsbureauet Advices årlige bæredygtighedsbarometer er 2014 tilfældigt udvalgte danskere blevet spurgt om deres holdning til bæredygtighed. Her svarer 39 procent af danskerne, at de tænker over, om varerne, de køber, er bæredygtige. Samtidig svarer 60 procent af danskerne ja til, at »en bæredygtig udvikling kræver, at jeg ændrer mine forbrugsvaner.« Dog skal man have in mente, at disse tal handler om bæredygtighed generelt og ikke kun om tøj og mode.
Til gengæld har YouGov lavet en større undersøgelse af europæernes holdning til tøj og mode i 2020. Her fremgår det, at 18 procent af danskerne af etiske årsager har mindsket deres tøjforbrug.
Ikke desto mindre fortsætter kvinderne i Genfødt med at sy. Og selvom de tænker over, at deres produktion skal være så bæredygtig som mulig, ser de ikke sig selv som et alternativ til den almindelige fast-fashion-industri. Tværtimod. De har nemlig ladet sig inspirere af den hurtige mode, så de hver søndag udkommer med en ny minikollektion for på den måde at kunne følge med og give forbrugerne en følelse af, at de får »noget nyt«.
Synes I ikke, at det er et paradoks i, at I gerne vil tænke bæredygtigt, men også går meget op i at øge jeres produktion og producere noget »nyt«?
»Jo, men man bliver desværre nødt til at erkende, at verden er bygget på penge,« siger Bella Dupont.
»Jeg ved nu ikke, om jeg synes, at det er paradoksalt. Vi bliver også nødt til at gå forbrugerne i møde, hvis det er noget nyt, de gerne vil have. Så må vi give dem det. Bare på en mere bæredygtig måde,« siger Maya Holm Petersen.
Svær business
Det er dog med nød og næppe, at de to kvinder kan få Genfødt til at løbe rundt. Maya Holm Petersen er på fuldtid, mens Bella Dupont er på supplerende dagpenge ved siden af arbejdet i butikken.
Til gengæld kan de mærke, at interessen for deres produkter er støt stigende. Det tager bare lidt tid at få det hele til at løbe rundt.
»Det er en svær business at blive rig i,« siger Bella Dupont.
Men selvom det er svært, er der ikke noget alternativ for de to kvinder, siger de.
De bliver nødt til at skabe. Bruge deres hænder og hjerner på noget andet end at være en del af et evigt cirkulerende hamsterhjul. Det ville være for kedeligt.
