Torsdag er der premiere på Roni Ezras film »9. april«, der handler om et vigtigt, men nærmest glemt kapitel af danmarkshistorien. Filmen er den foreløbigt sidste af en lang række af danmarkshistoriske film såsom »Hvidstengruppen«, »En Kongelig og affære« og »Spies & Glistrup«, som alle har været store publikumssucceser.

Og flere historiske film er på vej. Bare i år er der premiere på syv danske film, som i større eller mindre grad af fiktion tager udgangspunkt i kapitler af danmarkshistorien. Christina Rosendahls »Idealisten« nærmer sig således det dokumentariske i sin oprulning af den såkaldte Thulesag, mens Tobias Lindholms »Krigen« er en spillefilm, der bruger det danske engagement i Afghanistan som bagtæppe.

For Nordisk Films direktør Henrik Zein er regnestykket ganske enkelt. Film om historiske emner sælger billetter, men dermed ikke sagt, at danmarkshistorien sælger sig selv.

»I en nutid der bliver mere og mere globaliseret, har danskerne et større behov for historier om vore fælles rødder. Men man får ikke noget foræret. Historiske film kræver en sikker instruktør, gode skuespillere og karakterer og et manuskript der har noget på hjerte. Der er mange eksempler på historiske film, der ikke er lykkedes,« siger Henrik Zein, der nævner Clint Eastwoods nylige film om J. Edgar Hoover som en kedelig historisk film.

Andre nordiske lande er også med

Behovet for historiske film er iøvrigt ikke begrænset til Danmark, for også i broderlandene, Norge og Finland, er Nordisk Film involveret i flere produktioner, heriblandt den norske storfilm »Kongens Nej«, der handler om Kong Haakons modstand mod den tyske besættelse. Den danske skuespiller Jesper Christensen gestalter Kong Haakon.

Hvis man synes, at der allerede har været vel meget heroisme på lærredet, siger Henrik Zein, at danske film sagtens kan handle om de dunkle sider af vor egen historie, og at han nemt kan forestille sig fremtidige film, der tager fat på medlemmerne af Schalburgkorpset eller på de danske østfrontsfrivillige, uagtet at de er nogle af danmarkshistoriens mest forhadte. Han nævner i den forbindelse Martin Zandvliets kommende storfilm »Under sandet«, der fortæller om de tyske krigsfanger der efter krigen blev tvunget til at rydde miner på den jydske vestkyst - med hundredvis af dødsfald til følge.

»Man kan sagtens tage fat på de »upopulære« kapitler af danmarkshistorien, men alle historier har en slags modningstid. Der gik nogle år før at USA kunne lave film om 9/11, og det er først nu, at de danske Afghanistan-film bliver lavet,« siger Henrik Zein.

»9. april« er forlængst blevet booket af historielærere til undervisning i den særlige dag, og der er en stor forståelse i filmbranchen for, at en stor film om bestemte historiske begivenheder nemt bliver den »officielle« fortælling om de begivenheder. Omvendt betoner de fleste instruktører deres frihed til at give historierne deres eget spin.

Instruktøren Christina Rosendahl har premiere den 9. april på filmen »Idealisten«, ganske nøje opruller Thulesagen, hvor en gruppe arbejdere blev ramt af stråleskader under oprydning af et nedstyrtet bombefly i Thule, hvilket først mange år efter blev anerkendt af myndighederne, takket være journalisten Poul Brink.

»Troværdighed omkring faktuelle historiske begivenheder er uhyre vigtig for mig, for jeg er jo med til at præge historieskrivning videre frem med min film. Der kan være ting man er nødt til at forsimple eller omskrive af dramatiske hensyn, og et eksempel fra Idealisten er en scene, hvor Poul Brink læser et hemmeligt brev op i sin fulde længde i TV-Avisen. I virkeligheden læste han kun dele af brevet op. For mig ville det være at snyde publikum, hvis de ikke fik lov at høre hele brevet. Til gengæld tager jeg mig friheder i forhold til hvordan jeg fortolker de faktuelle begivenheder. Det er min vision som instruktør, der skal bære filmen og den skal være så personlig og subjektiv som mulig, ellers bliver filmen uinteressant og unødvendig,« siger Christina Rosendahl, der allerede har fundet emnet til sin næste film, der også bliver en historisk film. Hvilket det drejer sig om, holder hun foreløbigt hemmeligt.

Instruktørernes frihed bør ikke begrænses

I Nordisk Film lægger Henrik Zein ligeledes vægt på instruktørens frihed, og forklarer, at det ville uheldigt, hvis filmkunstnerne så det som deres mål at tilfredsstille flest muligt danskeres opfattelse af de historiske begivenheder.

»Man må stole på instruktørens eget jugement, og en film må gerne lægge op til diskussion om de historiske fakta. Men det er klogt, hvis man via foromtale og den øvrige lancering sikrer, at publikum forstår de præmisser som en historie er blevet til på, som for eksempel om der er opfundet karakterer til en historie,« siger Henrik Zein.