Massakren i München 1972

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 5. september 1972 tidligt om morgenen omkring klokken 04.30 stødte fem arabiske terrorister iklædt træningsdragter på en lille gruppe halvfulde amerikanske sportsfolk uden for hegnet ved den olympiske landsby i München. Amerikanerne hjalp dem over hegnet i troen på de var atleter.

De fem mænd stødte til tre andre, der havde snydt sig ind med falsk ID. Sammen løb de otte mænd mod Bygning 31, hvor de israelske atleter holdt til.

En af de første til at åbne døren var brydetræner Moshe Weinberg. Han forsøgte at lede terroristerne hen mod vægtløfterne og bryderne i håbet om, at de kunne afvæbne mændene. Det skete aldrig.

To blev dræbt og ni holdt som gidsler.

Klokken 09.30 forkyndte gidseltagerne, at de var palæstinensere, og deres krav var frigivelse af i alt 236 palæstinensiske fanger i israelske fængsler samt to tyske terrorister i Frankfurt og fri passage til Mellemøsten. Forhandlinger med gidseltagerne var nyttesløse, og til sidst blev ni gidsler og terroristerne transporteret til Fürstenfeldbruck Lufthavn, hvor to helikoptere og et fly mod Cairo stod parat.

Tysk politi havde håbet at skyde terroristerne ved hjælp af skarpskytter uden at skade gidslerne, men operationen slog fejl. Klokken tre om natten efter næsten 24 timers drama smed terroristerne en håndgranat ind i den ene helikopter og mejede gidslerne i den anden helikopter ned med maskinpistoler.

Da tabstallene var gjort op, var alle 11 israelere døde, otte terrorister var blevet dræbt og en enkelt tysk betjent blevet skudt. Tre terrorister endte i tysk fængsel.

Efter 24 timers pause blev De Olympiske Lege genoptaget.

Den 29. oktober blev et Lufthansa-fly kapret. Kaprerne krævede frigivelsen af de tre terrorister fra München og fik deres krav efterkommet.