Mars genopdaget: »I det mindste har min fejltagelse fået nogle få mennesker til at smile«

Det er ikke nemt at være astronom. Man sidder i årevis og stirrer ud i rummet, og når man så er heldig og finder Mars, bliver man til grin.

Mars – fotograferet før genopdagelsen. Foto: NASA/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er hundesvært at være astronom. Man kigger i teleskoper og håber at opdage en ny planet, der kan gøre én berømt, men det er ikke altid, man bliver en stjerne. Professor Peter Dunsby var jublende glad tidligere på måneden, da han kunne erklære, at han havde opdaget et utroligt lysende objekt på himlen, som ikke skulle have været der og altså var en ny planet.

Stærkt opmuntret berettede Dunsby om sin opdagelse gennem det sædvanlige nyhedsnetværk for astronomer, der kaldes Astronomer’s Telegram, og opfordrede andre astronomer til at observere objektet. Hans erklæring til fagmiljøet lød i al sin enkelhed:

»Peter Dunsby (Cape Town Universitet) rapporterer om opdagelsen af en lysende genstand i regionen mellem Lagoon og Trifid Nebula, der baseres på observationer fra Cape Town 20. marts 2018. Objektet er synligt gennem hele observationsperioden og har ikke været set tidligere, da området blev observeret 8. marts 2018. Der opfordres kraftigt til yderligere observationer for at fastslå karakteren af dette meget lysende objekt.«

Der var dog det problem, at genstanden var så lysende, at det var mærkeligt, at ingen havde opdaget den tidligere. Det kom derfor som et chok for Peter Dunsby, at en anden astronom meddelte, at det jo kunne være Mars, der var vandret over nattehimlen.

Næste telegram fra Dunsby var mere neddæmpet end det første:

»Objektet, der blev rapporteret om i tidligere meddelelse, er blevet identificeret som Mars.«

Den følgende sætning gjorde ondt:

»Vores dybeste undskyldninger for den tidligere rapport og den ulejlighed, den har medført.«

For at gøre ondt værre tillod Astronomer’s Telegram sig at tildele Dunsby en speciel udmærkelse for hans opdagelse af Mars i form af et flot certifikat, som blev rundsendt.

Dunsbys fejltagelse var dog til at forstå. Astronomer kigger på fjerne objekter millioner og millioner af lysår borte, hvorfor de ikke nødvendigvis tænker på, at de nærmeste planeter som Mars kan komme ind i synsfeltet.

Ingen ved med nøjagtighed, hvem der først opdagede Mars – vores røde planet – men Galileo Galilei observerede denne kæmpe i 1610.

Man har siden spekuleret på, om der er liv på Mars, og i H.G. Wells’ roman »Klodernes kamp« fra 1898 lader han Mars-folk angribe os.

Men Peter Dunsby havde ikke set levende væsener på planeten, og han tog det i det hele taget med godt humør og tweetede:

»Jeg har lært lektien. Kontrollér, kontrollér og tredobbelt kontroller og så kontrollér lidt mere.«

Til de irriterende journalister, der bagefter ringede ham op, sagde han om sit tweet:

»Hvad kunne jeg ellers gøre? Livet er kort, og i det mindste har min fejltagelse fået nogle få mennesker til at smile, og det er da godt.«