Marie Key tør stadig ikke danse

I løbet af 2013 gik Marie Key fra anmelderdarling til folkeeje. Selvom hun nu indtager landets største scener, tør hun stadig ikke danse. »Det impulsive er ikke noget, der falder mig naturligt,« fortæller hun. På mandag udkommer hendes nye album.

Sangerinden Marie Key er på trapperne med sit første album siden det helt store gennembrud med »De Her Dage« fra 2012. Den nye plade hedder »Tænker Du Vi Danser«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det er mandag morgen i Maskinens hjemmestudie ved Nørreport, og jeg har lige spurgt Marie Key, om hun har lyst til at danse. Ikke med mig, men med Maskinen, også kendt som Andreas Sommer, hendes gode ven og musikalske makker. Vi skal have taget nogle billeder til artiklen, og Keys nye plade hedder trods alt »Tænker Du Vi Danser«. Hvad kunne være mere oplagt?

Men nej, sådan spiller klaveret ikke.

»Er du sikker på, at vi ikke kan finde på noget andet? Her er jo ikke nok plads. Hvad nu hvis det ser fjollet ud?«

Undskyldninger er der nok af. Marie Key ved det godt selv. Og hun ved også godt, hvorfor jeg spørger. Et af hovedtemaerne på hendes nye plade er netop at turde give sig hen til dansen. Eller at slippe kontrollen. Selvom det kan være frygtindgydende, og man risikerer at se dum ud.

På sangen »Dans« spørger hun ligefrem: »Men giver det overhovedet mening at danse? Hvad nu hvis man danser helt vildt dårligt? Er det så ikke bedre at lade være?«

I sangen overvinder hun dog tvivlen. Måske det er derfor, hun beslutter sig for at møde os halvvejs. Madonnas ikoniske »Vogue« bliver bragt på banen og efter at have set musikvideoen et par gange på YouTube, bliver kompromiset, at Marie og Andreas lader hænderne gøre arbejdet. Knap så skræmmende når nu man ifølge eget udsagn ikke kan finde ud af at danse. Og før vi får set os om, sidder de to og voguer for fuld udblæsning og kan overhovedet ikke holde latteren tilbage.

»Jeg har seriøst ikke grinet på et pressebillede de sidste tre år,« som hun opstemt bemærker, da billederne er kommet i kassen.

Der har ellers været nok at grine af, skulle man mene. Det er nemlig ikke meget mere end tre år siden, at hun slog sig sammen med Andreas og udsendte solodebuten »I Byen Igen«. Det var her, hun slog ind på den musikalske løbebane, der siden har gjort hende til en af landets mest populære sangerinder.

Det helt store gennembrud kom med »De Her Dage«, hendes anden plade, der i slutningen af 2012 blev kåret til »Årets danske album« af flere danske dagblade og siden gik sin sejrsgang over det ganske land i løbet af 2013.

»Det var nu ikke fordi, at det hele eksploderde, da pladen udkom. Det peakede først for alvor den efterfølgende sommer med vores koncert på Roskilde Festival. Før det havde vi fået nogle gode skub med bl.a. P3 Guld-prisen, men det var først da »Uden Forsvar« udkom som single i starten af sommeren, at vi blev skubbet til et nyt niveau. Det var den sang, der flyttede noget i forhold til, hvor bredt vi kunne nå ud,« siger Marie Key.

Da sangen blev større end hende

Hvor bredt mærkede hun ved en koncert senere på sommeren i Den Fynske Landsby. Tim Christensen og Mads Langer stod også på plakaten samme aften, så mange af publikummerne var ikke nødvendigvis kommet for at høre Marie Key.

»Men da vi så spillede »Uden Forsvar« som ekstranummer rejste alle sig op. Og der kunne jeg bare se, at vi var nået til et nyt niveau. Folk var ikke nødvendigvis kommet for at høre os. Men den sang kendte de altså. Jeg synes ikke, at vi før havde prøvet at have en sang, der var større end os på den måde. Det var noget helt andet.«

Et folkeligt gennembrud kunne man også kalde det. Krøltoppen Key var blevet landskendt. Og med den slags eksponering fulgte også blikkene. For bare et par år siden kunne hun forsvinde i mængden, når hun gik sine gåture i byen, men den tid er slut nu.

»Det ene følger med det andet. Ligeså vel som folk kommer og siger søde ting, så er det også en opmærksomhed, der er der hele tiden. Sådan er det bare, og så handler det mere om bare at finde ud af, hvordan man så får gået den tur alligevel. Det er det, der er udfordringen,« fortæller hun.

Værre synes hun dog heller ikke, at det er. Jo, hun bliver genkendt, men det er sjældent, folk ligefrem kommer over og forstyrrer. Og når de endelig gør, kan man sommetider blive overrasket.

»Der var på et tidspunkt nogen, der stod og stirrede på mig. De blev ved og ved, og jeg tænkte bare: »det var dog utroligt!« Til sidst kom de så hen og spurgte mig, hvor jeg mon havde købt mine sko. På engelsk. De anede ikke, hvem jeg var. Det er jo fedt at have den slags oplevelser, for så finder man også ud af, at meget af det også foregår oppe i ens eget hoved.«

»Jeg taler til flere, end der taler til mig«

Den nye sang »Hjerte Der Banker« handler netop om at finde sig til rette med berømmelsen:

De siger det mærkelige ved det her job

Er at du kan fyres men du kan ikke rigtig selv sige op

du lavede en plan og tog den skridt for skridt

Så hvis du ikke kan lide det her er ansvaret vel dit?

»Den er skrevet på en af de dårlige dage,« siger hun og eksploderer i et boblende grin.

»Det er en sang, der tager det til ekstremerne. Men den handler jo dybest set om det der kontroltab, man føler, når alle står på vognen. Der er jo mange, der har »Uden Forsvar« som deres sang. Når man når til det punkt, så snakker man jo med flere, end man kan se. Du har slet ikke styr på, hvor det ender henne. Og så finder du ud af, at du er i et maskineri, som er større end du troede.«

Er det skræmmende for sådan en som dig?

»Jeg tror, at det er overvældende for alle, der prøver det. Det er mediet, der er mærkeligt. Jeg taler til flere, end der taler til mig. Det er grundlæggende unaturligt. Og når man først begynder at mærke det på egen krop, og folk begynder at svare, så er det ret uvirkeligt. Det er ikke fordi, at der er noget intimiderende ved, at folk kommer op og siger, at »Uden Forsvar« er deres sang. Det er bare lidt svært for hjernen at forstå, at man har sunget noget, som så mange har hørt.«

Arbejdet med den nye plade gik i gang allerede to måneder efter udgivelsen af »De Her Dage« – på et tidspunkt hvor den endnu ikke havde vokset sig til den succes, den senere skulle blive. Og det at Marie og Andreas allerede havde udstukket en retning for pladen gjorde, at de ikke skulle bokse med et stort, tyngende »HVAD NU?« efter succesen havde lagt sig. De var allerede godt på vej.

»På en måde var det ret betryggende, at det ikke skete fra den ene dag til den anden. Det gjorde, at vi kunne bevare den der legesyge i vores kreative proces på anden måde. Og holde fast i at vi stadig bare er to mennesker, der mødes og laver musik,« forklarer Andreas.

Marie nikker.

»Ja, vi var allerede i gang. Der var også noget rart ved, at det foregik det samme sted. Det var ikke sådan, at fordi vi havde fået en succes, så skulle vi pludselig ud og indspille i Medley-studiet til mange tusinde kroner om ugen. Det er sådan noget, der ville stresse mig helt vildt. Jeg kan godt lide det der med, at det er fuldstændig det samme. Rammerne er faste. Det er den samme café, man går ned på. Alt er det samme.«

Balancerer mellem modsætninger

Og i takt med at succesen voksede, blev det at have et fælles helle også kun endnu mere vigtigt for de to.

»Koncerterne blev jo større og større. Vi skulle forholde os til flere og flere mennesker. Der var så mange ting, vi ikke havde prøvet før. Man kan mærke, at det brænder ens hjerne af. Og så var det rart ligesom at have en konstant,« siger Marie Key.

Hun er ikke helt som de andre. Og det er nok det, der har været nøglen til hendes succes – udover at hun selvfølgelig skriver gode popsange. Hun balancerer ofte på kanten mellem modsætninger: Styrke og sårbarhed, det dybe og det banale, det følsomme og det humoristiske. Og det gør hende på en eller anden måde meget menneskelig.

Det her med, at hun ikke tør danse, er også en del af det. Hvilken popstjerne tør ikke danse? Marie Key gør ikke. Men hun prøver. På sine egen underdrejede måde. Albumtitlen siger ligesom det hele: »Tænker Du Vi Danser«.

»Det er typisk en, der ikke er så glad eller tryg ved at danse, der kunne sige sådan noget. Når man siger: »tænker du vi danser?«, er det jo i virkeligheden en test. Man vil gerne danse, men man tør samtidig ikke risikere for meget. Der ligger en gardering, når man siger det sådan, frem for bare at sige: »hey, skal vi ikke danse?« For hvis man så får et nej, kan man jo altid sige: »godt, for det tænker jeg heller ikke«,« siger hun og fortsætter:

»Dansen er for mig en påmindelse om bare engang imellem at gøre noget, som er angstprovokerende. Det er jo komisk, at det skal være så nemt for nogen, mens det for andre kræver en kæmpe overvindelse. Jeg ser det som et hovedtema på både pladen og i mit liv; At jeg gerne vil være sikker på, at alt er planlagt, og at jeg ved, hvad der skal ske, inden jeg kaster mig ud i noget. Det impulsive er ikke noget, der falder mig naturligt.«

Dansen kan dog også være et billede på, at to mennesker er på bølgelængde. Og det er Marie Key og Andreas Sommer i den grad. Spørger man de to, er det netop deres indbyrdes kemi – deres dans – der har været så udslagsgivende for deres succes.

»Vores relation er større end musikken,« siger Marie, inden Andreas overtager:

»Ja, vi bruger jo halvdelen af tiden på at snakke. Når man skal skabe musik, så er det der med at være mentalt i sync en stor ting. Hvis Marie skal komme her og være hudløst ærlig og krænge sit hjerte ud, nytter det jo ikke noget, at der sidder en og er fuldstændig ligeglad. Man er nødt til at passe på hinanden følelsesmæssigt. Det er vi rigtig gode til. Det er jo det, man gør, når man er venner. Marie passer på mig. Og jeg passer på Marie.«

Marie Keys nye album, »Tænker Du Vi Danser«, udkommer på mandag.