Marguerite Viby er død

Danmarks førende revykunstnerinde gennem flere generationer, skuespillerinden Marguerite Viby døde søndag i København. Hun blev 91 år.Fotoreportage: Et liv på scenenFotoreportage: Et folkekært ansigt gennem åreneMarguerite Viby år for år

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marguerite Viby var et fænomen i den danske teaterverden. Hun dukkede op på scenen nogenlunde samtidig med, at Ellehammer gjorde forsøg med sine flyvende uhyrer i århundredets begyndelse, og derefter dansede, sang og sprudlede hun til langt op i 1980erne.

Sin sidste offentlige fremtræden havde en bevæget Marguerite Viby, da hun i marts 2000 modtog en Æres-Bodil for sin karriere i dansk film.

Flere havde spået Marguerite Viby en karriere som verdensberømt komiker, såfremt hun var blevet født i et engelsk-talende land.

Marguerite Viby var blandt sin tids største kunstnerinder inden for lystspillet og revyen, hvor hun var et sprudlende livsstykke, som kunne forgylde - og udødeliggøre selv forholdsvis banale tekster.

Hun tittede til hinanden og til sit publikum, og hun betog alle med sin kvidrende vibrato, som rummede såvel ungpigeagtig friskhed som kvindelig sødme.

Marguerite Viby debuterede som 17-årig på Apollo Teatret i Aalborg, og siden gik det i rask tempo over revyscener i Helsingør og Århus til de københavnske scener.

Hun var med på de kendte Scala-revyer, hvor hun parodierede Josephine Baker med det »anstødelige« bananskørt, og hun huskes bl.a. fra de år for »To øjne så blå som violer, to læber så røde som lak« og Poul Henningsens »Det er sjovt at være til, man sku' aldrig være andet«.

Marguerite Viby optrådte i flere år i Dagmar- og i ABC-revyen, og hendes jazzende husmoder i Cirkusrevyen i 1965 blev en så stor succes, at den måtte gentages året efter.

Ind imellem fik Marguerite Viby tid til at indspille et halvt hundrede film, hvorfra en række af hendes kendteste numre stammer: »Titte til hinanden«, »Det var Dorte, det var Didrik, det var dejligt«, »Højt at flyve, dybt at falde« og »Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes«.

Blandt hendes seneste opgaver huskes Marguerite Viby for sin rolle som rengøringskonen, der var meget mere end det iTV-serien »En stor familie« fra slutningen af 1980erne, somi humoristisk form beskrev trakasserierne på et kontor.

Trods rollens lidenhed fik hun naturligvis en pudsig og underholdende figur ud af rengøringskonen, som nok så meget plejede sjæle som gulve og borde.

Marguerite Viby var folkelig i sin kunst, men munterheden og den umiddelbare charme var disciplineret, og derfor blev den lette tone seriøs.

Hun var hædret med en lang række legater, heriblandt med Johanne Luise Heibergs legat, Liva Weels jubilæumslegat, Ole Haslund-prisen, og i 1983 blev hun kåret som Årets Frederiksberg-kunstner. Siden fulgte i 1987 Clara Pontoppidans fødselsdagslegat og Karl Gerhardts Hæderspris.

Og i 1993 blev hun udnævnt til Revyernes Revys Æreskunstner.

Marguerite Viby var mor til én af Danmarks store karakterskuespillere, Susse Wold.

Ritzau