Maren Uthaug: »Selv de, der har læst psykologi på universitetet, tosser jo rundt i forhold«

Findes der en virkelighed, der er mere virkelig end andre? Og hvad kan man lære af at være et blandingsmenneske? Vi interviewer de ti nominerede forfattere til Læsernes bogpris. I dag Maren Uthaug, der er indstillet for sin roman »Hvor der er fugle«.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Du debuterede som romanforfatter med »Og sådan blev det« og fulgte den op med »Hvor der er fugle«. Begge bøger er slægtshistorier. Hvad er det, der optager dig ved familien?

»Jeg er fascineret af det lille drama, der kan opstå mellem os mennesker. Alt det, vores selvretfærdighed, angst for at tabe ansigt, jalousi, begær og forelskelse skaber af misforståelser og mangel på ærlig kontakt til andre mennesker. Selv de, der har læst psykologi på universitet eller været på syv hundrede selvudviklingskurser tosser jo rundt i forhold, venskaber og forældrerelationer. Jeg er især optaget af, hvor lidt der nogle gange skal til, før det hele kuldsejler«.

På hvilken måde har bøgerne om familieliv gjort dig klogere på din slægt – og dig selv?

»»Hvor der er fugle« består af tre dele med hver sin hovedperson og en ny side af samme historie – nemlig den enkelte hovedpersons version af den virkelighed, vi bliver præsenteret for. Det var både interessant og lærerigt at skrive en roman med denne struktur, for jeg havde hele tiden fokus på, at alle i en relation, om det er et ægteskab, venskab eller et forældre/barn-forhold, har hver sin version af en oplevelse eller en sandhed, om du vil. Altså findes der ikke nogen endegyldig sandhed.«

Bøgerne kredser om kvinder, der har samme blandede ophav, som du selv har. Hvad betyder oplevelsen af at være halvt norsk og halvt same for dine hovedpersoner?

»At være et blandingsmenneske har muligvis givet mig en medfødt forståelse for kulturel forskellighed – og i håbet også en større rummelighed for folks forskelligheder. Men altså, nogle gange er jeg jo også bare skidesur og synes, at alle er skideirriterende. Som forfatter kan blandingsforholdet måske give mig lidt flere strenge at spille på, fordi jeg fra barnsben har levet i to meget forskellige omgivelser – eller også betyder det bare, at jeg er bedre til at skrive om kulturelle identitetskriser, fordi jeg til trods for min status som midaldrende stadig kan ryge ind i dem!«

»Hvor der er fugle« foregår i byen Uthaug i Ørlandet i Norge. Hvad er dit forhold til stedet?

»Ørlandet og Uthaug er der, min mors slægt er fra. Det er et sted, jeg er kommet meget hele mit liv, og vi havde for nylig en meget gammel slægtsgård i landsbyen. Desværre besluttede militæret, at det pinedød skulle lande præcis der, hvor vores gård var, så den mistede vi. Kjeungkjær Fyr, hvor romanen foregår, ligger tre kilometer fra Uthaugs kyst, og jeg har altid været forelsket i det – ikke mindst dramaet i, at de familier, der boede derude frem til 1960, på grund af det til tider voldsomme vejr ofte var afskåret fra enhver form for kontakt til fastlandet måneder ad gangen.«

Du brød først igennem som tegner af Politikens stribe »Ting, jeg gjorde«. Hvordan hænger stribens humoristiske tone sammen med bøgernes alvor?

»Faktisk var min første roman både skrevet og i gang med første korrektur hos Lindhardt og Ringhof, da jeg vandt Politikens tegneseriekonkurrence og dermed fik fast daglig tjans som stribetegner for kultursektionen. Så på den måde kom striberne slet ikke først – selv om det på papiret ser sådan ud.

For mig spiller humor og alvor rigtig fint sammen. Romanerne er ikke helt uden humor, men de er helt klart mere i mol, end striberne er. Samtidig optræder der også til tider alvor i striberne. Men kort sagt, så er striberne min lette hverdag, hvor jeg drikker kaffe og hygger mig. Hvorimod romanerne er en langt større og meget vanskeligere indre proces, hvor der er knap så meget kaffehygge, men mere tænders gnidsel og følelsen af at flå mine indvolde ud en ad gangen.«

Du har lavet utrolig mange ting, før du begyndte at skrive romaner. Ud over striberne i Politiken har du læst teologi og arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen. Hvad tiltaler dig ved at skrive bøger? Og er det noget, du overvejer at hellige dig fuldt ud, eller kan du lide at lave flere ting på én gang?

»Jeg elsker både at skrive romaner og tegne striber – så selv om min kalender ville være glad, hvis jeg kunne vælge, om jeg var stribetegner eller romanforfatter, er det stadig ikke lykkedes mig at beslutte mig. Det er som at skulle vælge mellem to af sine børn«.

Hvad er den sandeste sætning, du har skrevet?

»Livet er generelt irriterende, og det er derfor, vi har opfundet alkohol«.

 

Berlingske uddeler Læsernes bogpris i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.  Afstemningen kører indtil 7. april, og prisen uddeles 12. april. Du kan stemme herunder eller på bibliotek.dk, litteratursiden.dk samt på bibliotekernes hjemmesider.