Mange vil slanke deres kanal-pakke

Nye TV-vaner og ønsket om at spare penge betyder, at hver tiende overvejer at downsize deres kanalpakker. Seks procent har allerede gjort det, og to procent – særligt unge – har helt droppet kabel-TV.

Mange danske familier er begyndt at skære ned på deres TV-pakker, og mange af de unge dropper helt kabel-TV. Foto: Christian Lindgren Fold sammen
Læs mere

Fagfolk kalder dem cable cuttere og cable shavere.

Cutterne er dem, der helt har droppet kanalpakker til deres TV – de har i overført betydning skåret kablet over. Shaverne er dem, der nøjes med at barbere deres kanal-pakke ned og i stedet vælger en pakke med færre TV-kanaler.

Blandt danske TV-seere er der både cuttere og shavere – og måske nok så vigtigt: Mange overvejer at blive det.

Ifølge DR Medieforsknings årsrapport for 2014 har seks procent af danskerne mellem 15 og 70 år inden for det seneste halvandet år valgt en mindre kanalpakke, mens to procent helt har droppet en kanalpakke. DRs undersøgelse viser, at 11 procent overvejer at downsize deres kanalpakke, og hertil kommer en gruppe på syv procent som ifølge undersøgelse med fordel kunne gøre det, fordi de ikke benytter de kanaler, de betaler for.

Ifølge Dennis Christensen, stedfortrædende forskningschef i DR, er tallene udtryk for ændrede TV-vaner og ønsket om at spare penge. Mange bruger ikke de kanaler, de betaler for, bl.a. fordi mange ser streamet TV i stedet for at se direkte såkaldt flow-TV.

Ændret TV-adfærd

For DR betyder det ikke noget, at folk køber mindre TV-pakker, for alle pakker giver adgang til DR, men DR skal indstille sig på, at TV-seernes adfærd ændrer sig. Folk spreder deres TV-sening på forskellige kanaler og streaming, og mange unge har slet ikke et TV.

»For DR betyder denne udvikling, at vi skal rette vores opmærksomhed mod flere typer TV-seere. Tidligere kunne vi nå folk via direkte flow-TV, men i dag er folk mere segmenterede, og derfor skal vi ud i alle revner og sprækker for at nå folk. Hvis folk helt vender mediet ryggen, så har vi ikke nogen chance for at nå dem,« siger Dennis Christensen.

DRs tal viser, at det særligt er unge, der vælger at cutte deres kanalpakker, og at mange af dem, der cutter eller shaver, er flittige brugere af særligt streamingtjenesten Netflix, hvor folk selv kan vælge, hvilke serier og film de vil se, og hvornår de vil se dem.

62 procent af dem, der har ændret pakke, peger på økonomien som årsag til, at de har købt en mindre kanalpakke. 49 procent begrunder deres valg med, at de ikke benyttede alle kanaler i den store pakke. 37 procent siger, at de er begyndt at streame mere TV, f.eks. via Netflix og andre tjenester, som koster penge.

Venstre krævede i forbindelse med forhandlingerne om det seneste medieforlig, at danskerne fik frit valg af kanaler i stedet for at været bundet af kanalpakker – en tanke, der ifølge forliget nu nærmere skal undersøges.

»DRs undersøgelse viser, at danskerne ønsker frit valg af TV-kanaler og ikke vil betale for kanaler, de ikke ser. Spørgsmålet om valgfrihed er selvfølgelig kommet på dagsordenen, efter streamingtjenester som Netflix og HBO er kommet frem. Folk er blevet forvænte og vil 100 procent selv bestemme, hvad de ser, og så betale for det. Det skal vi politisk agere efter,« siger Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen.

Frit valg til alle

Han mener, at frit valg af kanaler – i stedet for køb af kanalpakker – vil være teknisk muligt langt de fleste steder. Når det ikke sker, skyldes det hovedsagligt, siger han, at TV-rettigheder til sport er blevet meget dyre.

»For at sikre indtjening til sportskanalerne har udbyderne derfor puljet kanalerne i pakker. Jeg synes, at folk selv skal have lov til at vælge, hvad de vil betale for,« siger Michael Aastrup Jensen.

85 procent af danskerne betaler for en kanalpakke, ti procent betaler ikke, men har gratis adgang til en pakke, mens fem procent helt har fravalgt TV-kanaler.