Manga BOOM rammer Danmark

Japanske tegneserier - de såkaldte manga - er det store hit blandt danske børn og unge. Ikke mindst pigerne kaster sig over de forskellige serier, hvor historierne fortælles i et tempo og biledsprog, der minder om actionfilm og musikvideoer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sort-hvide tegninger med masser af dynamik og fartstriber. Børn og unge som hovedpersoner i ofte fantasifulde og hårdt pumpede miljøer. Lange historier, der sammen med hovedpersonerne udvikler sig album for album. Og en læseretning, som for det meste er diamentral modsat af, hvad vi ellers er vant til.

De japanske tegneserier, der betegnes manga, har for alvor fået fat i danskerne. Ikke mindst børn og unge sluger de forskellige serier, som indtil videre er oversat til dansk. Og i forlagskredse er man ikke i tvivl om, at mangaen - modsat de mere klassiske europæiske og amerikanske tegneserier - har fundet en reel plads ved siden af filmlærredet, TV'et og computerskærmen.

»Der er ingen tvivl om, at manga-læsergruppen begynder ved et meget tidligere trin end ved de klassiske belgiske og franske tegneserier, som stort set er sandet til med en læsergruppe, der bliver ældre og ældre. Mangaen arbejder med et billedsprog, som ligger tættere på det, som unge er vant til i dag,« siger Jesper Holm, der er direktør i det nystartede forlag Mangismo, som udelukkende vil udgive manga i hele Skandinavien.

Jesper Holm er tidligere direktør for forlaget Carlsen, der i 2000 var med til at sætte gang i manga-bølgen ved at udgive den meget populære Dragon Ball-serie, som er den bedst sælgende tegneserie i verden. Alene herhjemme har den solgt pænt over én mio. eksemplarer, fortæller Jens Trasborg, der er forlagschef på Carlsen.

»Det tog to-tre år, før Dragon Ball overhovedet tog fat, og vi tabte penge på den, men så rykkede den pludselig. Ligesom Tin Tin, Lucky Luke og Asterix for 30 år siden virkede som lokomotiv på tegneseriemarkedet, så har Dragon Ball de seneste år virket som lokomotiv for manga. Vi kan se, at de nye serier tager meget hurtigere fat, for nu er der nogle læsere, som efterspørger det, og boghandlere, som er interesserede i at have det på hylderne,« siger han.

En von And-kurve
Foruden Dragon Ball udgiver Carlsen nu en række andre manga-serier - og flere er på vej, for når det gælder salget af manga er det ifølge Trasborg en »Joachim von And-kurve«, der bare stiger og stiger.

»Set fra en forlæggers synspunkt er det overordentlig glædeligt at konstatere, at man med manga igen kan få børn til at læse tegneserier. For det troede man nok efterhånden var et koryfæ, og at interessen i stedet var rettet mod computerspil og TV,« siger Jens Trasborg.

Jesper Holm fra Mangismo mener, at der er en række faktorer ved manga, som gør, at den trods sit japanske ophav helt naturligt appellerer til moderne danske børn og unge, der er vokset op i en global mediekultur.

»Hvis du tager en klassisk fransk tegneserie, så er det en altertavle, som bygges op billede for billede. I manga-historien er der én ting, man koncentrerer sig om, og det er at fortælle det billede, som vedrører historien - alt andet er udeladt. Det er historier med drive, hvor man kommer videre og ikke står i stampe, og det ligger tæt op af, hvordan man fortæller en historie i musikvideoer og actionfilm,« forklarer Jesper Holm.

»Samtidig har du også en type manga, som handler om hverdagsliv for teenagere. Og det hverdagsliv, som teenagere i Japan lever, adskiller sig ikke så meget fra det hverdagsliv, skandinaviske teenagere lever. Det er de samme modeidealer, de samme venskabsopbygninger, konflikter og kærlighedsforviklinger. Omgivelserne er måske mere eksotisk, men grundlæggende er det de samme problemer og interesser, og derfor føles de også vedkommende for unge teenagere i Danmark,« siger han.

Piger vilde med manga
I den sammenhæng er det interessant, at manga appellerer mindst lige så meget til piger som til drenge, noget som ellers er et særsyn i tegneserie-verdenen, der normalt er domineret af mandlige læsere. Blandt de manga-serier, som pigerne kaster sig over, er »Tokyo Mew Mew«, pigen Ichigo der går i 7. klasse, og »Ranma ½« om drengen Ranma, der forvandler sig til en pige, hver gang han kommer i kontakt med koldt vand.

Men også andre af de mere actionbetonede manga-serier som f.eks. Dragon Ball bliver læst af mange piger, fortæller Jens Trasborg fra Carlsen, der nu er begyndt at udsende decideret pige-manga.

»Mange manga-serier er tegnet af kvinder, og det gør en forskel, hvor amerikanske og europæiske tegneserier typisk er lavet af mænd og reelt henvender sig til mænd. Samtidig spiller piger en mere ligeværdig rolle i manga-serierne, og så er handlingen tit meget overraskende, besynderlig og slår på flere tangenter,« siger Jens Trasborg.

På Egmont Serieforlaget, der begyndte at udgive manga i 2003, har man en manga-brevkasse, hvor en stor del af indlæggene er fra piger. Og chefredaktør Michael G. Nielsen oplever ligefrem, at frustrerede piger ringer ind til forlaget, fordi deres yndlingsserie ikke udkommer hurtigt nok.

»Det er piger fra 10 år og opefter, som følger meget med i det her, og de lever sig fuldstændig ind i det. De prøver selv at tegne manga og sender tegninger ind til os. Jeg tror i det hele taget, at manga bliver købt af mange, som normalt ikke ellers ville læse tegneserier,« siger Michael G. Nielsen.

Global manga-interesse
Ikke kun i Danmark, men også i lande som Tyskland, Frankrig og USA oplever man et veritabelt manga-boom. I USA blev der, ifølge New York Times, sidste år udgivet mere end 1.000 titler, hvoraf 75 procent henvender sig til piger, og alle de store forlag står på spring for at være med på manga-vognen.

På den anden side kan man spore en bekymring hos de japanske rettighedshavere for, om der bliver sendt for mange titler ud for hurtigt på det vestlige marked. Frygten er, at markedet bliver oversvømmet, så interessen for manga dør for hurtigt ud.

Det ser dog ikke ud til at være tilfældet herhjemme, hvor forlagene er på vej med nye udgivelser og serier.

»Vi har 40 års manga-produktion, hvorfra vi kan vælge det bedste af det bedste. Det er næsten frygtindgydende, som interessen bare vokser og vokser,« siger Michael G. Nielsen.