Mandlige deltagere ved prisuddeling kan få udleveret #metoo-badges

De mandlige deltagere ved årets uddeling af Robert prisen kan hente et badge under festen og på den måde være med i protesten mod sexchikane.

Du er mand og har mørkt tøj på - men du vil samtidig vise sympati med kampagnen mod sexchikane.

Hvad gør du? Svaret er et badge.

Når den traditionsrige Robert Pris uddeles søndag 4. februar i Tivoli Hotel og Kongres Center, vil mange af de kvindelige deltagere være i sort.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Festens mandlige deltagere står alt med en lille udfordring. Man kan jo ikke have sort med sort på.

Rasmus Hammerich har derfor fået ideen til et badge med ordene #timesup inde i et rødt hjerte.

Han præsenterede sin ide på Facebook torsdag eftermiddag:

Opslaget fik hurtigt tilbagemeldinger som »God stil« og »Skønt initiativ!«

Rasmus Hammerich er selv skuespiller og aktuel som Troels i Christian Tafdrups meget omtalte »En Frygtelig Kvinde«.

Han har foreløbig fået fremstillet 500 badges, siger han til Berlingske. Det er selskabet Meta Film, der har stillet med den økonomiske opbakning.

»Jeg har været i tæt kontakt med Meta Film,« siger Rasmus Hammerich.
»De har betalt første runde. Jeg overvejede andre muligheder - indsamling, opslag osv. Men tilbudet faldt prompte. så jeg sagde ja tak.«

Første runde? Tror du, ideen breder sig?

»Det er jo lavet til Robertfesten,« siger Rasmus Hammerich. »Men nogen taler allerede om, at det måske kunne gøre nytte andre steder - så vi får se!«