Mandehørm, karlekamre, skurvogne og en enkelt hønsegård

Forfatter Susanne Staun. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Shitorkanen i kølvandet på Den store bagedyst, hvor en bøsse blev stemt ud for at have misforstået emnet mandehørm ved at levere en feminin kage, må på nuværende tidspunkt være løjet af i ren og skær kaloriemangel.

Dog mangler ét aspekt af shitorkanens øje at blive belyst: Eksisterer fænomenet mandehørm – og i hvilken betydning? Og ét til: Skal DR levere utopier eller genkendelig virkelighed?

Først til ordbøgerne. Den Danske Ordbog definerer begrebet således: »(Stemning præget af) udveksling af brovtende, sexistiske tilkendegivelser mellem mænd; typisk i bestemte miljøer eller ved bestemte lejligheder – uformelt.« Der henvises til nærmeste nabolag: karlekammersnak, mandfolkesnak.

Den Danske Betydningsordbog tilføjer maskulin, pralende og grov, og netordbogen er enig, men tilføjer, at ordets antonym, altså modsætning, er: hønsegårdsmentalitet. Uha. Leksikografer er ikke bange for at gøre i feminælderne.

Jeg har lavet disse opslag for at gøre en basal pointe gældende: Mandehørm er et velkendt fænomen. Det er defineret i ordbøgerne på linje med andre eksisterende forekomster som bord, hest og weltschmerz, hvor det beskrives som det, der kan indtræffe i skurvognens testosteronmættede indre, en kendsgerning, der kan være frygtelig deprimerende eller frygtelig underholdende – alt efter dets specifikke manifestationer.

Interessant nok påklages mandehørm dagligt af de selv samme, som her ikke anerkender dens eksistens. Det kan f.eks. dreje sig om overvægt af mænd i DR2’s Deadline, eller når et mandepanel på Radio24syv inviterer en feminist til rituel slagtning.

Når et public service-program trækker et velkendt begreb af stalden, er der intet til hinder for f.eks. at fremføre, at mandehørm er en civilisationspest. Men man kan ikke med nogen rimelighed fremføre, at begrebet mandehørm ikke eksisterer.

Deraf følger det logisk, at kritikken om kønsstereotypi fra DR’s side hviler på forestillingen om, at DR har en forpligtelse til at lade, som om mandehørm er en ildelugtende fortidsprut, uagtet at virkeligheden hver dag modsiger den påstand. DR har, må man forstå, med andre ord en forpligtelse til at vise ideelle, ikke-eksisterende tilstande i mangfoldighedens navn og dermed sætte ordbogsdefinitioner under pres. Det rækker ikke at transmittere direkte fra den ærlige, grimme virkelighed.

Havde opgaven lydt: Lav en kage til temaet weltschmerz, var vinderen næppe blevet en blå kage prydet af et grinende klovneansigt med rød næse. Nej. Og ingen ville have påklaget den vurdering.