Mandeforsker efter DR-fadæse: Bagedysten er ikke bare uskyldig spas

DR beskyldes for homofobi efter udskældt afsnit af programmet 'Den store bagedyst'.

Gunnars polterabend-kage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linette Odgaard/DR

Det er ikke gået stille af sig, at 38-årige Gunnar Reinhardt blev sendt ud af DRs seersucces Den Store Bagedyst i gårsdagens program. I dette afsnit skulle deltagerne præstere bagværk inden for emnet »mandehørm« og som seer føler man sig nok stadig ikke helt orienteret om, hvordan man kønsbestemmer et fletbrød. Men Gunnars bagværk var i hvert fald ikke maskulint nok.  Han tabte desuden på ikke at have forstået at en polterabend handler om sprut, strippere  og bar røv. I stedet bagte den åbent homoseksuelle Gunnar en lyserød og hjerteformet kærlighedskage.

På sociale medier flyder det nu over med reaktioner på programmet, og DR beskyldes både for homofobi, sexisme, heteronormativitet og sikkert også det, som er værre, hvis man eller kunne forestille sig noget værre for en public service-virksomhed.

Men hvorfor interesserer det os så meget, at en deltager får dumpekarakter for en kage i et realityprogram? Her spiller det selvfølgelig en afgørende rolle, at Gunnar Reinhardt i mistænkelig grad virker til kun at være udtaget som deltager i dysten, fordi han udfylder den dramaturgiske rolle som »bøsse«. Og så får han efter sin kærlighedskage direkte at vide, at han har »misforstået hvad maskulinitet er«. Det er jo pikant sagt af dommerne. Og tilsyneladende også ret dumt, hvis man skal dømme efter seer-reaktionerne

»Homoseksualitet er blevet mainstream, men der er stadig mange homoseksuelle, der udsættes for diskrimination og som mødes med stereotyper og fordomme om, at de ikke er rigtige mænd. Den mest effektive måde at marginalisere og ydmyge andre mænd på er stadig at trække bøssekortet, og derfor kan det her fletbrød og den lyserøde hjertekage give så meget debat. Der er stadig meget på spil,« siger mandeforsker og lektor ved RUC Kenneth Reinicke

Værten i Den Store Bagedyst, Timm Vladimir, introducerede ellers aftenens tema med muntre ord som »mandehørm« og »drengerøv«, og der var i det hele taget lagt op til at det hele var for sjov.

»Så er dagsordenen lagt. Nu kan vi dyrke de klassiske maskulinitetsdyder og drengerøvskulturen under et humoristisk dække, men det er et emne, man skal passe på med at lave fis med. Vi ser en tendens til, at kønsdebatten behandles på en humoristisk måde, fordi det egentlig ikke er noget,vi har lyst til at tale om. Det går lettere, når der er et glimt i øjet, men det er jo også en måde at tage afsatnd på,«  siger Kenneth Reinicke.

Selv en ellers seriøs debattør som Berlingske chefredaktør Tom Jensen viste nye sider af sig selv ved at afsløre, at han ser Den Store Bagedyst - i hvert fald nok til at være på fornavn med Gunnar og kunne beskrive aftenens kagebidrag i detaljer.

Men man skal heller ikke misforstå bagedysten som ligegyldig, selvom den handler om bagværk og det hele »kun er for sjov«, siger mandeforskeren.

»Den Store Bagedyst er jo ikke et magtfrit rum. Når så mange mennesker ser et program, har man indflydelse -  også selvom man lægger et humoristisk lag over budskabet. Mine børn er nok ikke de eneste, som er vilde med programmet, og børn tager ikke ironisk afstand. Når min 12-årige søn ser programmet, kan han komme til at tænke over, om en rigtig mand ikke kan være bøsse og bage lyserøde kager. På den måde er bagedysten ikke bare uskyldig spas,« siger Kenneth Reinicke.

Gunnar Reinhardt selv er kun kommet med den milde kritik, at dommerne måske var lidt for stereotype i deres tilgang til, hvad en polterabend er.

»For alle handler det ikke om at lave nogle vilde og skøre ting. Det kan godt være, at de ser det på en måde, som vi andre ikke ser det på. Så, hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, var det nok ikke at lave en så romantisk kage.« siger han til BT efter aftenens bagedystafsnit.

Den Store Bagedysts mandehørmsafsnit er tæt på at have sat gang i en vaskeægte kønsdebat i Danmark, og vel at mærke en debat med udgangspunkt i mandekønnet.

»Til trods for at kønnene på mange måder er kommet nærmere hinanden de sidste 20-30 år, er der stadig kønsmæssige skævheder i samfundet. Men det er svært at gå ud og fremføre feministiske argumenter. Så møder man den her med, at det da er overstået kapitel og der må være vigtigere emner. På samme måde er det svært at diskutere mænd og maskulinitet og ligestilling, fx. mænds rettigheder i forbindelse  med barsel. Og det er dybt tabuiseret at sætte fokus på mænd som prostitutionskunder eller på mænd som voldsudøvere,« siger Reinicke.

.