Kultur

Mandag blev Christians farmor bisat: »Det eneste, jeg trænger til lige nu, er et kram uden skyldfølelse. Og det kan jeg ikke få«

En skjult konsekvens af coronavirus er, at vi under det sidste farvel ikke kan vise omsorg på samme måde, som vi plejer. Det fortæller 32-årige Christian Vincent, der mandag var til sin farmors bisættelse. Der var stor afstand mellem ham og hans familie. »Det var surrealistisk. Det var emotionel tortur,« siger han.

»Jeg har masser af onlinekontakt med mine venner, hvilket jeg ikke kunne være foruden, men det er jo egentlig ikke det, jeg mangler,« siger 32-årige Christian Vincent. Niels Ahlmann Olesen

»Mærkeligt« er det ord, der ifølge 32-årige Christian Vincent på bedste vis kan beskrive, hvordan det var at være til begravelsesceremoni i mandags. Kun den nærmeste familie var samlet. De var 13 personer, som sad to og to på hver deres bænke i kirken – med behørig afstand til hinanden.

Han sad på række med sin far. Det var Christian Vincents farmor, der skulle bisættes. Afstanden til familiemedlemmerne gjorde ondt, fortæller han. Og selv da han lagde en hånd på sin fars ryg under bisættelsen, kunne han mærke en nagende skyldfølelse og berøringsskam. Hvad nu, hvis han smittede sin far, som efter farmorens død er den ældste i familien?

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    Coronavirus ændrer begravelser og bisættelser: »At stå på to meters afstand og græde, mens kisten kører væk – det er næsten ikke til at bære«
  • Kultur
    Abonnement
    Altergang aflyses for første gang siden Reformationen i danske kirker: »Det er et voldsomt indgreb, men kirken må ikke være årsag til smitte«
  • Kultur
    Abonnement
    »Aflyste gudstjenester kan måske få danskerne til at savne kirken«