En skjult konsekvens af coronavirus er, at vi under det sidste farvel ikke kan vise omsorg på samme måde, som vi plejer. Det fortæller 32-årige Christian Vincent, der mandag var til sin farmors bisættelse. Der var stor afstand mellem ham og hans familie. »Det var surrealistisk. Det var emotionel tortur,« siger han.
»Mærkeligt« er det ord, der ifølge 32-årige Christian Vincent på bedste vis kan beskrive, hvordan det var at være til begravelsesceremoni i mandags. Kun den nærmeste familie var samlet. De var 13 personer, som sad to og to på hver deres bænke i kirken – med behørig afstand til hinanden.
Han sad på række med sin far. Det var Christian Vincents farmor, der skulle bisættes. Afstanden til familiemedlemmerne gjorde ondt, fortæller han. Og selv da han lagde en hånd på sin fars ryg under bisættelsen, kunne han mærke en nagende skyldfølelse og berøringsskam. Hvad nu, hvis han smittede sin far, som efter farmorens død er den ældste i familien?
