Management på myrens fodsti

Flere høvdinge er en fordel for samfundet, når de vel at mærke husker deres plads i hierarkiet. Det har kampen for overlevelse lært to myrearter i Brasilien. Deres dronninger husker hinanden på lugten, og det forebygger konflikter og stabiliserer samfundene. Vi kan roligt gå til myren og blive klogere, det gjorde et af verdens største teleselskaber med succes.

Herkulesmyre. Foto: Biopix Fold sammen
Læs mere

Hun sidder i toppen af hierarkiet. Partiets dronning. Talrige magtkampe har banet vejen mod toppen. Hun husker sine venner og sine fjender. Spilder ikke længere tid på konflikter med vennerne. Tager kun kampen op med fjenderne. De faldne dronninger husker også deres nederlag og affinder sig med roller længere nede i hierarkiet. De indordner sig, fordi det betaler sig.

Millioner af års kamp for overlevelse har programmeret dem. Evolutionen har lært myrerne fra Brasilien, at styringen ikke skal overlades til en enkelt diktator, fordi det gør samfundet sårbart. Flere dronninger styrker organisationen, kommunikationen og overlevelsen. Et hierarki af dronninger under den øverste leder sikrer en rollefordeling, som beskytter myresamfundet mod omverdenens trusler og bidrager til en hurtigere reproduktion af arten.

Myrerne går ikke i skole. De har ikke læst statskundskab, men evolutionen har lagret en viden om effektivt fungerende samfund i deres gener. Uden at reflektere over det udfolder de en viden om affaldshåndtering, fødevarehåndtering, arbejdsdeling og kommunikation, som er overleveret i arvemassen. Og som sådan er de modeller, der kan fortælle os, hvor stor en del af menneskenes samfund, der bestemmes af ren biologisk overlevelse og hvor meget, vi har bygget ovenpå med vores kultur.

Tre biologer fra Københavns Universitets afdeling for populationsbiologi har været i marken for at nærstudere, hvordan to myrearter i en kakaoplantage i Brasilien arbejder så effektivt med deres overlevelse, at det næppe overgås i noget menneskesamfund. De har stillet skarpt på spørgsmålet, hvordan myrerne organiserer hierarkiet med et minimum af konflikter til følge. Og som de første dokumenterer de med eksperimenter, at det er lugten, der får dronningerne til at finde deres pladser i bageriet.

Kampen om placeringerne ligner tennisturneringen i Wimbledon. Vinderen går videre, taberen finder sin plads længere nede på ranglisten. Til sidst sidder vinderen af turneringen på tronen, hvorfra hun kan overskue hierarkiet af anden- og tredjerangsspillere.

Myrerne fra Brasilien kæmper om deres placeringer. Men som i sport gør de det på en civiliseret måde. Taberne bliver ikke slået ihjel. For de er stadig nyttige for hele samfundets overlevelse. Men spørgsmålet for biologerne var, hvordan ubeslægtede dronninger kunne skelne mellem venner og fjender. De ville undersøge, hvorfor dronningerne ikke som hos visse andre myrearter blot blev ved at slås, til der kun var én dronning tilbage. Hvorfor tog de kun kampen op med fremmede dronninger og ikke med dem, de havde haft et opgør med, og som derfor var venner i det hierarkiske system?

Biologerne fik fat i malingen og kreerede et eksperiment. De én centimeter lange dronninger blev indsamlet fra deres kolonier i hulninger i kakaotræernes grene. I laboratoriet blev de forsynet med pletter af maling i forskellige farver for at sikre, at biologerne kunne skelne dem fra hinanden. Banen blev kridtet op og dronningerne konfronteret med hinanden. Rød mødte sort og grøn stod over for gul. Og myrerne tog kampen op. Det gentog sig hver gang, dronningerne stod over for en modstander, de ikke tidligere havde kæmpet med. Men når biologerne gentog en konfrontation mellem for eksempel rød og sort, var de langt mindre aggressivt indstillede.

Udfordringen for evolutionsbiologen Patrizia D`Ettore og hendes kolleger Stephanie Dreier og Jelle van Zweden var nu, hvordan dronningerne kunne genkende deres tidligere modstandere.

»Vi ved at for eksempel nogle hvepsearter faktisk kan genkende hinanden på udseendet. Men myrerne er alle sorte og lever ofte i mørke i deres kolonier, derfor havde vi en formodning om, at myrerne kunne huske hinanden på lugten.

Myrerne bærer på et fedtlag, der er unikt for alle individer. De har med andre ord hver deres særlige kemiske identitet, det kunne vi dokumentere ved at tage prøver af deres fedtlag med hjem til København og analysere dem i laboratoriet,« fortæller Patrizia D`Ettorre.

Hun og kollegerne er dermed de første, som viser, at de to brasilianske myrearter har dronninger, der kan huske andre individer på lugten.

»De bruger hukommelsen til at undgå konflikter og til at opretholde det hierarki af flere dronninger, der er en fordel for overlevelsen. Det betyder, at nogle dronninger kan gå ud og hente føde, mens andre bliver ved reden og passer påæggene. Samtidig er de flere dronninger om at bidrage til reproduktionen,« siger Patrizia D`Ettorre.

Hun mener, at det i sig selv er fascinerende at få indsigt i, hvordan naturen fungerer, men tilføjer, at myrernes måde at indrette sig på bidrager til forståelsen af, hvor meget evolutionen betyder for menneskets måde at organisere samfund på. Og hun slår fast, at myrernes samfund på mange måder fungerer mere effektivt end vores.

»Vi kan faktisk tage ved lære af myrerne. Et eksempel er British Telecom, der fik biologer til at undersøge, hvordan myrernes organisation kunne hjælpe med at effektivisere virksomheden,« fortæller Patrizia D´Ettorre.

Mens den gigantiske televirksomhed kæmpede med talrige overbelastninger og sammenbrud i netværket, som kostede kunder til konkurrenterne, kortlagde biologer, hvordan virksomheden kunne lære af myrernes kommunikation.

I televirksomheden kunne en overbelastning ét sted i systemet brede sig som ringe i vandet, fordi trafikken blev videredirigeret til andre centraler, som så også blev overbelastede. Modsat i det myresamfund, biologerne brugte som forbillede for et ny computersystem. Myrerne henter hele tiden føde til tuen og de gør det ad mange forskellige ruter, så de ikke er sårbare over for en ødelæggelse af få hovedveje. Det giver en fleksibillitet, som mindsker myresamfundets sårbarhed over for ødelæggende kædereaktioner, som dem, der tidligere kunne få British Telecoms netværk til at bryde sammen.

Takket være myrerne fik British Telecom et mere intelligent, decentraliseret og mere selvstyrende system, som langt mere smidigt kunne håndtere overbelastninger.

»Myresamfund fungerer effektivt, fordi de er resultatet af en nedarvet tilpasning gennem mange tusinde år. Vi mennesker behøver ikke vente tusind år på at den biologiske udvikling lærer os, hvordan vi skal organisere samfundene. Vi har bygget kulturen oven på naturen og vi kan skyde genvej til nyttig viden ved at lære af den biologiske viden, evolutionen har skabt,« siger Patrizia D´Ettorre.