Er du bange for døden?
»Jeg har altid været optaget af døden og har brugt store dele af mit liv på at være bange for den. Hvor dødsangsten kom fra, ved jeg ikke, men man kan med rette sige, at jeg dyrkede den, når alt hvad der kom ud af mit violinspil var i mol, eller jeg læste litterære værker, der kredsede om det forgængelige. Men en dag forsvandt den et sted over Rusland og Mongoliet. Jeg sad i et fly, da det i et underligt øjeblik slog ned i mig, at »du kan dø lige nu, og det ville faktisk være okay«. Jeg havde det meget dårligt på det tidspunkt, og jeg kunne ikke se, hvad meningen var med at holde fast længere. Da slap dødsangsten uforklarligt sit tag i mig.«
Man må ikke putte ned over hovedet på mig, at »man skal have noget ud af dagen«.Sanne Cigale Benmouyal
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
»Kældermennesket af Fjodor Dostojevski. Jeg læste bogen som påvirkelig teenager. Og for mig blev det med sit udtryksfulde sprog mere end bare en bog. Det kom nærmest ud af siderne. Lugtene, lydende, ensomheden. Mens jeg læste, gik det op for mig, at jeg havde en flig af kældermennesket. Det har vi alle, tror jeg. Præmissen er simpel. Dostojevski skriver om det her menneske, der har taget den yderste konsekvens og isolerer sig fuldstændigt. Jeg er ekstremt introvert, og jeg fungerer i virkeligheden bedst, hvis jeg er alene med mig selv. Det forstod jeg der. Igennem værket bliver situationen for kældermennesket grimmere og grimmere – mere destruktivt – men der er også noget meget indsigtsfuldt i alt det destruktive. Det er stærkt og uhyggeligt på samme tid.«
