»Man kan godt blive mere højreradikal af at høre den musik«

Det kan være med til at radikalisere flere, at højreradikal musik med nationalistiske, racistiske og nynazistiske budskaber spredes på diverse streamingtjenester, vurderer musikforsker. Numrene er på kant med loven, mener jurist.

Højreradikale musiknumre fra kunstnere som Voice of Hate, Endless Pride og den selverklærede nynazist Ian Stuart er at finde på populære streamingtjenester som Spotiy - og det giver ikke alene nyt liv til den nationalistiske musik. Det risikerer også at radikalisere folk, der flirter med det højreradikale miljø, vurderer musikforsker Henrik Marstal.

»Det er min vurdering, at man godt kan blive mere højreradikal af at høre den slags musik. Samspillet mellem tekst og musik kan have en autoritativ virkning, som gør, at lytteren bliver overbevist,« siger han.

Teksterne i de højreradikale sange handler ofte om patriotisme, retten til at forsvare sit land mod fremmed indtrængen, voldelig opstand - og i nogle tilfælde også støtte til og glorificering af nynazisme, skriver Berlingske mandag.

Men så længe sangteksten ikke direkte truer, forhåner eller nedværdiger grupper på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksualitet spiller musikken videre, påpeger Niels-Erik Hansen, der er jurist og centerleder i Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racisme.

Straffelovens paragraf 266b - den såkaldte racismeparagraf - slår nemlig først ned, når der er tale om en klart defineret gruppe:

»Hvis man er tilpas vag og underforstået i teksten, så kan man komme af sted med meget. Og dem, der lytter til sangene, ved jo udmærket godt, hvem der henvises til,« siger han og henviser til et af de højreradikale numre, der kan høres på Spotify og WiMP:

»Rock ’n<saxo:ch value="226 128 153"/> Roll Patriots« af førnævnte Ian Stuart, der blandt andet synger:?»De er en fremmed magt, og det er så sandt, som deres næser er flade (...). De kommer med deres love og deres ludere, som de påtvinger os.«

En tekst, som i Niels-Erik Hansens øjne »klart er forhånende og nedværdigende«:

»Men det er uklart, hvem det præcist retter sig imod. Det er jo nok noget med nogle sorte mennesker med deres flade næser - men musikerne har været »smarte« nok ved ikke at være alt for klare i spyttet, for så er det vanskeligt for Anklagemyndigheden at løfte sagen,« vurderer Niels-Erik Hansen.

Selvom den højreradikale musik får nyt liv på streamingtjenesterne, er nichen ikke ny, påpeger Henrik Marstal.

»Vi kender fra mange tidligere regimer, at musikken kan være med til at skabe en følelse af værdifællesskab og tilhørsforhold. Så jeg er helt sikker på, at den her musik inspirerer folk til at gå endnu mere ud af en fløj, hvis de i forvejen er fascineret af dens ideologi. Folk, der hører musikken, bruger den som et samlingspunkt og en måde at skabe et værdifællesskab på,« siger han.

På Christiansborg er der enighed på begge sider af salen: Den højreradikale musiks udbredelse er bekymrende, men der er ikke noget, politikerne kan gøre ved det. Enhedslistens kulturordfører, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø) påpeger, at ytringsfriheden trumfer:

»Folk må selv bestemme, om de vil lytte til de her sange. Det er ærgerligt, og det undrer mig, men som udgangspunkt skal man ikke blande sig i det,« siger han.

De Konservatives kulturordfører, Lars Barfoed (K), kalder tendensen »rædselsfuld« og opfordrer retssystemet til at reagere mod det, i de tilfælde hvor der er mulighed for det.