Mamma Mia var til Pia

Det var kun for sjov, at ABBAs klassiker blev brugt på landsmødet, siger DF Ungdom, efter klager fra ABBA.

Foto: Ukendt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En musikalsk spøg i et lukket forum.

Sådan betegner DF Ungdom, sangen de havde lavet til Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Sangen "Mamma Pia" gik på den kendte ABBA-melodi "Mamma Mia", og blev spillet på partiets landsmøde.

- Vi ville markere Pia Kjærsgaard på en sød og sjov måde, og da både hun og vi er musik-elskere, blev det med en sang på den kendte melodi Mamma Mia, siger formanden for DF Ungdom, Bente Kronborg Flensted i en pressemeddelelse.

Store fans af ABBA

Sjovt synes en af ophavsmændene til sangen, ABBA’s Björn Ulvaeus, dog ikke det er. Hans manager har pointeret overfor Dansk Folkeparti, at ABBA’s sange ikke må bruges i politiske kampagner og lignende.

- Vi har ingen planer om at bruge sangen til politiske formål eller i kampagner, og det har vi aldrig haft, siger Bente Kronborg Flensted.

- Vi er store fans af ABBA og kunne ikke drømme om at spænde dem eller andre for en politisk vogn, forsikrer hun.