Maise Njor tester et toilet til 35.000 kr: Man skal vænne sig til, at varmen fra sædet ikke stammer fra forrige bruger

Er badeværelset sidste rum i huset, hvor gadget-freaken mangler at blære sig? Hvorfor sidder mænd en time længere på toilet end kvinder, og hvad er den perfekte stilling?!

Hvordan er det at få en omgang vask og føn på et såkaldt »douche-toilet«? Tegning Jenz Koudal. Fold sammen
Læs mere

Lige når man sætter sig på sådan et state of the art-toilet, skal man minde sig selv om, at varmen fra brættet ikke stammer fra forrige bruger, men er en ekstra feature. Varmen tændes, når man nærmer sig kummen, og samtidig vipper låget op af sig selv.

Vi er draget til Geberits showroom i et industrikvarter i Albertslund for at slå røven i sædet på deres dyreste version af et såkaldt douchetoilet. Ja, det er som bekendt ikke altid hovedet, journalister bruger, og her er der da også andre kropsdele, der er mere relevante, når man skal opleve, hvordan det føles at sidde på et toilet til 35.000 kroner og få det, der vel bedst kan betegnes som en undervognsbehandling. Dog minus voks. Men spules og føntørres, det skal man da, og det betyder, at man så at sige kan gå på toilettet uden at røre noget som helst klamt.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

»Gadget-freaken vil elske endnu en ting, der bipper og båtter, så det her toilet kan godt komme til at interessere firstmoveren. Og så er det et sjovt sted, som alle kommer ud på, og der er det da også rart, hvis man kan blære sig lidt og grine samtidig.«


Det er himlen for neurotikere, det her lokum. Lokum er latin og betyder »sted«, og stedet er netop der, hvor man for en gangs skyld kan være alene. Men spørgsmålet er hvor længe, for når alle har fået opgraderet deres samtalekøkken til at indeholde alle aggregater, der dels kan gøre livet nemmere, dels kan signalere over for omverdenen, at man har stil og er ved muffen – bliver toilettet så det nye sted, man kan placere sin blærerøv?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø hos Future Navigator kan godt se ideen for sig.

»Gadget-freaken vil elske endnu en ting, der bipper og båtter, så det her toilet kan godt komme til at interessere firstmoveren. Og så er det et sjovt sted, som alle kommer ud på, og der er det da også rart, hvis man kan blære sig lidt og grine samtidig. Desuden er der måske noget klima-halløj i det, for lige om lidt er der ret mange flere kinesere og indere, der skal have toilet, og hvis de begynder at bruge toiletpapir, så dør regnskoven. Hvis man kan sælge douchetoilettet på, at det er klimavenligt, kan jeg godt se for mig, at flere investerer i et. Desuden har dovenskab altid været en fantastisk drivkraft,« siger Liselotte Lyngsø.

Fisens ejermand

Når hun nævner dovenskab, er det fordi et douchetoilet gør hele arbejdet for dig, og man skal egentlig bare sidde med fjernbetjeningen i hånden og vælge menu og styrke på vanddyssen og lufttørreren. Hvis man deler hjem med den slags mennesker (eller børn), der har det med altid at smide TV-remoten væk, kan man godt være lidt betænkelig ved udsigten til at sidde strandet på tønden, men i nødstilfælde er der knapper på siden af toilettet, der styrer vand og luft. Her på toilettet i Albertslund er der desuden et lille filter, som fjerner lugten, endnu før den er blevet til en tanke.

Douche-toiletterne fås i versioner ned til 8.000 kroner. Dette er luksus-modellen til 35.000 – men så er der også natlys i bunden. Fold sammen
Læs mere

Chef for Geberits kommunikation i Norden, Kristina Harvits, fortæller, at især kvinderne er glade for den funktion, der fjerner lugten, nærmest inden fisen har forladt sin ejermand.

»De fleste er flove over at forlade et toilet, hvor der lugter,« siger hun og tilføjer, at fordi emnet er, som det nu er, er der som regel en munter stemning, når folk kommer til Geberits showroom for at prøve toiletterne.

Man kender det jo godt, det med angsten for lugten. Især på arbejdspladsen. Specielt kvinder kan have problemer med at gøre det, der skal gøres, hvis der er fare for, at Preben med den fænomenale lugtesans nede fra regnskab kommer ind lige efter. Enten forlader man boksen med nedslået blik og et skamfuldt drag om munden, eller også holder man sig, til man kommer hjem. På nogle arbejdspladser, for eksempel min, er der det, der efterhånden er blevet til »skidetoiletter«. Det er dem, der ligger længst fra alfarvej, hvor man kan håbe at være i fred, mens man i sit hoved nynner titelsangen fra »Frost« – »let it go, let it goooo«. Det kan bare være svært, når man både skal kontrollere lyd og lugt ...

Så hvad gør man, indtil ens arbejdsplads punger ud og investerer i 35.000-kroners toiletter med lugtfilter? Kan man, som når spædbørn er vågne om natten og sover om dagen, vende sit døgn? Vi må spørge fagkundskaben i form af mave-tarm-kirurg Jakob von Halling Regeur, om man på nogen måde kan sørge for at få bommelommerne overstået, inden man skal på arbejde.

Jakob von Halling Regeur, mave-tarm kirurg

»At tage iPad'en med på toilettet i halve timer er en rigtig god måde at få hæmorider på.«


»Det handler bare om at stå op i god tid og drikke kaffe nok. Men det er vigtigt, at man ikke holder sig, også selv om man er på arbejde, for det kan med tiden give udposninger på tyktarmen. Med alderen kan man få betændelse i dem, og det er ikke særlig sjovt, så man må finde sig i lugten og komme af med det, man skal af med,« siger Jakob von Halling Regeur.

Krystalgade var en lortegade

Det er ikke kun os forfinede nutidsmennesker, der har det svært med lugten på det lille hus. Formidlingsinspektør på Nationalmuseet, Andreas Tolstrup, var manden, der stod for museets populære »lortemorgener«, hvor børn kunne komme tæt på tidligere tiders fækalier. Og han kan oplyse, at det med lugten har været noget værre noget i mange hundrede år.

Toilet i Rundetårn. Egentlig meget hyggeligt. Men man skal ikke sidde for længe, advarer mave-tarm-kirurg. Fold sammen
Læs mere

»I dag kan man måske være lidt flov over lugten, men det var meget værre i gamle dage. Ikke bare selve stanken, men også angsten for lugten, for før bakterien blev opdaget, troede man, at sygdom blev transporteret via usund lugt. Derfor hængte man ofte urter op for at overdøve stanken, og ser man på de masker, som pestlægerne var iført i 1300-tallet, var der plads til stærkt lugtende krydderier i »næsen«. Der må virkelig have været en voldsom lugt i gaderne, før der kom moderne kloakering, og flere af de by-fornyere, der stod for udvidelsen af København, da voldene blev nedlagt, lagde vægt på at anlægge parker, der blev betragtet som »byens lunger«,« fortæller Andreas Tolstrup.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

»Mænd bruger i gennemsnit en time mere om ugen på toilettet end kvinder. Og det er jo fordi, alle normale rum er blevet optaget.«


Frem til midten af 1800-tallet var der omkring 120.000 mennesker (plus heste, køer og svin) stuvet sammen inden for voldene, og folk besørgede i latrintønder og natpotter, der blev tømt af såkaldte natmænd i Københavns gader. Natmændene samlede så afføringen i f.eks. Magstræde, hvis oprindelige betydning er »lokumsstræde« og i »Skidenstræde«, som senere kom til at hedde Krystalgade. Stanken i gaderne var så voldsom, at man om sommeren ikke skulle nyde noget af åbne vinduer, men alligevel var der mange tilløb til kloakering, som ikke blev til noget. Først da kolera-epidemien i 1853 havde slået næsten 5.000 københavnere ihjel, vedtog Borgerrepræsentationen den første kloakplan. Det er værd at bemærke, at Christian d. 4. (1577-1648) allerede i sin levetid havde fået installeret et skylletoilet på Rosenborg. Det var altså kun de fine og de magtfulde, der fik lov til at sidde i ro og mag på porcelænstronen.

Christian d. 4.s toilet på Rosenborg. Det varede nogle hundrede år, før pøblen fik adgang til et skylletoilet. Der har altid været magt i at have et godt lokum, mener en formidlingsinspektør ved Nationalmuseet. Fold sammen
Læs mere

»Især efter renæssancen var der meget symbolsk magt i at leve under hygiejniske forhold, for det viste, at man var et civiliseret menneske. Menneskets beherskelse af naturen, kan man sige,« oplyser Andreas Tolstrup.

Mændenes eneste enerum

Det er ikke længere et symbol på magt, men snarere en afmagts-demonstration, når folk (læs: mænd) sidder længe på potten i dag, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø:

»For nogle år siden lavede vi hos Future Navigator en undersøgelse for toiletsædefirmaet Pressalit som viste, at mænd i gennemsnit bruger en time mere om ugen på toilettet end kvinder. Og det er jo fordi, alle normale rum er blevet optaget, og alle køkkener er blevet til samtalekøkkener, og nu har de simpelthen ingen steder at sidde i fred. Jeg ved ikke, om det stammer helt tilbage fra dengang, vi var jægere og samlere, at mænd har fysisk behov for at sidde bomstille i længere tid.«

Det vil Jakob von Halling Regeur gerne advare imod.

»At tage iPad'en med på toilettet i halve timer er en rigtig god måde at få hæmorider på. Så det gælder om ikke at sidde der for længe,« siger han. Men når man nu har en mave-tarmkirurg i røret, kan man lige så godt få stillet det vigtige spørgsmål: Hvad er den korrekte måde at sidde på et toilet på? Altså, ahem, den perfekte skidestilling?

»Jeg har godt set de illustrationer på nettet, med at man skal have knæene oppe under hagen, og det er altså noget pjat, selv om om det jo på et toilet med varme i sædet ville give dejligt varme fødder. Man sidder automatisk rigtigt, når man sidder lidt foroverbøjet, og når man sidder på et toilet til 35.000 vil jeg tro, at man læner sig lidt frem for at læse Børsen, men andet kan også gøre det – bare man får rettet kanalen lidt ud,« siger Jakob von Halling Regeur om luksus-toilettet.

Liselotte Lyngsø mener, at det er alfa og omega for et firma, der sælger den slags toiletter, at de ikke falder ind under konceptet »ældrepleje«, for så har de tabt slaget om de attraktive kunder.

»Når det er sagt, så har vi en generation af 68ere, som bestemt ikke sparer på noget, og hvis de har lyst til at få en mere lækker numse, så kan de godt finde på at investere den slags penge,« siger hun.

Værsgo' og skyl. Douchetoiletterne fås med fjernbetjening. Så kan man selv bestemme strålestyrken, og hvor den skal ramme. Fold sammen
Læs mere

Salgskonsulent hos Geberit Torben Søkjær siger, at douche-toiletterne faktisk havde ry for at være noget til gamle mennesker i Danmark, selv om det schweiziske firma allerede i 1978 lancerede en version af toilettet. Der skete først et skub i salget, da flere og flere havde rejst i lande, hvor det er helt normalt med vask og luftdyssetørring.

»Danskerne skulle lige vænne sig til ideen, men i takt med, at mange har besøgt f.eks. Japan, hvor omkring 80 pct. af toiletterne er af douchemodellen, kom der efterspørgsel herhjemme,« fortæller han. Den japanske forbindelse er også grunden til, at d’Angleterre for nogle år siden installerede douchetoiletter på alle værelser. »Dels syntes vi i forbindelse med renoveringen, at et hotel i vores liga skal have alt det bedste – også når det gælder de sanitære forhold, dels har vi en del japanske og mellemøstlige gæster, som, vi forventer, sætter pris på et douchetoilet,« forklarer pr- og kommunikationschef på d'Angleterre, Signe Thorup.

Hvad bliver det næste?!

Nå, turen er færdig. Man må jo rejse sig og komme videre med dagen. Men de 50 sekunder, det tager at lufttørre bagdelen på det fine toilet, giver alligevel tid til at tænke: Hvad bliver det næste? Efter dette spul-pust-og-varme-i-sædet-toilet, hvordan kan vi så tage blip og båt og blær og gadgets til nye højder?

Er trenden på vej tilbage til som i det gamle Rom, hvor høj og lav mødtes til en gang snak og fælles-toiletbesøg? I øvrigt tørrede man sig bagefter med en svamp i en spand vand eller eddike. Den var til fælles brug. I Danmark brugte man i tidligere tider grankogler (av) eller mos, fortæller formidlingsinspektør på Nationalmuseet, Andreas Tolstrup. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at decideret toiletpapir blev almindeligt. Fold sammen
Læs mere

Andreas Tolstrup nævner forsigtigt, at det rygtes at Solkongen faktisk havde et rejsetoilet med i sin karet, og så tror man da nok liiige, det kan gibbe i gadget-freaks, for det åbner jo op for helt nye perspektiver og samarbejder med Tesla ... Men når kvinderne nu har overtaget de fleste andre rum i hjemmet, kommer de så også til at erobre lokummet – og kommer vi ligefrem til at se »samtale-toiletter«? Liselotte Lyngsø kaster al fornuft og fremtidsforskning overbord og siger: »Åh, det kunne være så hyggeligt! Jeg har absolut ingen evidens for det, men skal vi ikke bare sige, at det er en trend?! Mænd har jo i umindelige tider kunnet stå ved pissoiret og snakke, og det synes jeg også godt, at kvinderne kunne få lov til.«