Hvis man er en af dem, der brokker sig over, at juleaften altid er frygtelig, at alle siger det samme som sidste og forrige år, og at familiemedlemmer uanset alder falder baglæns lige ned i den Fat-Boy, der er de gamle roller: Så må man indse, at man også selv er skyld i det.

Vi må ryste posen! Julen SKAL være hjerternes fest, så op dig lige, træk vejret dybt, og træd ind ad døren på en ny måde, med en ny indstilling, og frem for alt nogle nye samtaleemner.

Godt. OK. Jeg lægger ud med et forslag: Man tager hele listen af gæster, og så forbereder man tre spørgsmål til hver, som de med garanti aldrig har fået før. Jeg satte mig ned og lavede nogle forslag til fri afbenyttelse, hvor man selv kan sætte de rigtige navne ind:

»Er det stadig kun mig, der skal arve?«

»Hvordan blev I to egentlig kærester, Tove og Hans?« ... »Faster Ketty, hvad drømte du om at blive, da du var barn?« ... »Sebastian, hvilken superhelt minder mormor mest om?« ... »Hvilket navn ville I gerne hedde, hvis I skulle ændre det?« ... »Morfar, hvilken gave husker du tydeligst fra hele dit liv?« ... »Blev man gladere for sine gaver, dengang man ikke fik så mange?«

... og så gik jeg lidt i stå, men når det gælder så store spørgsmål, er det godt, at der er hjælp at hente. Jeg gik derfor en runde på redaktionen for at spørge mine begavede, empatiske og socialt kapable kolleger, hvad DE ville sige for at lette en eventuelt trykket stemning juleaften. Her er deres forslag:

»Jeg har forresten fået en penis-piercing« (sagt af en kvinde) ... »Jeg har i øvrigt fået lavet en DNA-test« ... »Er det stadig kun mig, der skal arve?« (sagt mens ens søskende hører det)

... således nedmuntret gik jeg videre over til fotograferne. De sidder i næsten totalt mørke, så de bedre kan se billederne på deres skærme, og de bliver altid glade for besøg/lidt lys. Måske havde den kærlige julestemning gemt sig herinde? Vi talte lidt om det minefelt, der hedder Sammenbragte Familier. Og endelig kom der et godt råd: En af fotograferne havde nemlig haft et problem med en enlig kylling, som gik og pippe-skreg, fordi den manglede en familie. De andre æg var ikke blevet udruget, og alle dens søskende var døde. Så fotografen havde været nødt til at købe tre nye kyllinger, men søskendeflokken var dysfunktionel og kunne ikke finde sammen.

»Så jeg har sprøjtet en Dolce & Gabbana-parfume i nakken på dem, så de lugter ens og tror, at de er i familie,« forklarede han. Rådet er hermed givet videre. Og hvis det ikke virker, kan man altid gøre, som en anden kollega foreslog: »Nogle gange, når stemningen juleaften er helt i bund, og vi sidder og kun taler om maden, har jeg overvejet, om ikke man burde have hyret en stripper ...«