Kære ven, det var lige før, her midt om natten, at jeg fik en SMS om, at du ikke er her mere. Du er nu en, man skal sige »var« om. Du »er« ikke længere, og det er gjort for egen hånd. En veninde skrev det til mig, og nu kan jeg ikke sove.
Jeg kigger ud på stjernerne for at se, om jeg kan finde dig. Du er ikke oppe i himlen endnu. Jeg ved ikke, hvor lang tid den slags tager. Men du er lige nu i mine tanker i en hel masse små glimt: Du griner i en lejlighed, du siger noget fjollet i et sommerhus, du fortæller, at du har haft en periode, hvor du ikke har haft det så godt, du siger noget virkelig rammende på en bænk i solen i sommer, og vi flækker af grin.