»Det dér er da vist kun 1.68,« har man lyst til at råbe, når nogen passerer en for tæt på skovstien. Som om grænsen for smitte går lige PRÆCIS ved to meter, og de nu dræber en i koldt blod og med en varm latte i hånden.
Vi inddeler hinanden i dem og os, og hvis »de« kommer for nær i en svedig joggingdragt, har man lyst til at råbe: »Hvis du havde et gadekøkken i Calcutta, ville du så også servere mig et naanbrød, der havde ligget på jorden?!«
Del:
