Mine døtre på 16, 20 og 23 var helt klart på at gå ind og se Anna Ancher-udstillingen dagen efter åbningen. Bare hypen aftenen før, da køen havde været ulideligt lang, gav dem en fornemmelse af, at her var noget, som man bare måtte se. Den begejstring varede kort.
De er vant til at blive hevet med på museum – deres absolut bedste museumsoplevelse var dengang, vi var i Sagnlandet Lejre, og de gik rundt en uge i uldfutter, indfarvet med blomster, blandet med tis, som skulle være fra en gammel mand, der havde drukket øl dagen før, for at man kunne få den rigtige blå farve, så sig ikke, at de ikke gerne vil lære noget. De fleste børn og unge er jo heldigvis nysgerrige.
Del:
