Mænd vil have kloge kvinder. Så længe de selv må være de klogeste

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Katherine Diez Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg har den tradition, at jeg hver januar gør status over generel konstitution, karriere og kærlighedsliv. Altså, hvor jeg sådan rigtigt holder en fridag og sætter mig ned. Og når jeg sidder dér i ly for regnen, hvis trommen på ruden jeg har overdøvet med Cleopatras arie »Piangerò la sorte mia« (»Jeg vil græde over min skæbne«) fra Händels opera »Giulio Cesare«, vandrer mit blik hen over det organisk kaotiske skrivebord og fastholdes så af en note, som jeg skrev ved udgangen af 2018:

»Mænd vil gerne have en klog kvinde – lige indtil de møder en«. Med to facitstreger under. Jeg husker det øjeblik, jeg skrev det ned. Det var umiddelbart efter, at en mand, jeg talte med om litteratur til et festligt arrangement, spildte en drink ned ad sig selv, hvorpå han ærekært forsøgte at redde stumperne af sin maskuline integritet og lo:

»Jeg bliver jo nervøs, når jeg ikke er den klogeste.«

Kryptogrammet stod rimelig klart, efter han var forsvundet som en skygge ud i natten:

»Jeg føler mig umyndiggjort i en intellektuel samtale, når en kvinde fortæller mig ting, jeg ikke ved.«

Tilsyneladende deltog jeg i en slags konkurrence – vel at mærke i et emne, jeg har læst på universitet – uden at være informeret derom, og siden denne episode har jeg været særligt sensitiv over for mænds narcissistiske mindreværdskomplekser og mangelfulde investeringslyst i mig. Ærligt talt, mand. Er det moderne sociokultur i Danmarks mest fremskridtsvenlige by?

Jo mere, jeg har meldt mig på banen i den offentlige debat (og her taler vi altså i al beskedenhed et par lixtal højere end nationen.dk), des færre kavalerer og komplimenter støder jeg på. Sidste år undrede det mig. Nu skriver vi januar, og status er: Det gør det stadig, men først og fremmest generer det mig. Det generer mig meget.

I 2014 importerede vi et nyt ord fra Hollywood: Clooney-effekten. Det opstod, da den grånende alfahan George Clooney giftede sig med borgerrettighedsadvokaten Amal Alamuddin, og efter han flere gange fortalte medierne, at hun var den kloge i deres forhold. Denne åbenbart grandiose ædelmodighed af en udmelding smittede hurtigt af på mænd i resten af verden, som tilkendegav, at også de går efter kvinder, som er klogere end dem. Ja, det er rigtigt. Jeg bekræfter. Hver eneste mand, jeg på det seneste har talt med, har været lige så meget mand som Clooney. Men moder natur er en gal videnskabskvinde, for et amerikansk forskningsprojekt konkluderede i 2015 i tidsskriftet Personality and Social Psychology Bulletin, at mænd, der siger, de har den præference, i virkeligheden har tendens til at distancere sig fra en kvinde og finde hende mindre attråværdig, hvis hun er klogere end dem. Uanset hvor fast en bagdel og blændende et smil og flagrende et hår, hun har.

Selvfølgelig behøver man ikke være forsker for at ræsonnere, at disse mænd ikke er løgnere, men måske bare har en porøs selvagtelse - og lad i øvrigt den uden synd kaste den første sten. Jeg melder bare status og håber på egne og medsøstres vegne, at den sidste ægte Clooney ikke er født endnu.