Mæcenen flytter syd for Themsen

Vor tids Medici, en simpel spekulant, en kunst-vampyr? Charles Saatchi er i hvert fald en markant skikkelse i Londons kunstmiljø - og nu bliver han næsten- nabo til Tate Modern.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON Meningerne om Charles Saatchi er delte. Nogle kalder den nogle-og-halvtreds-årige reklameguru fra 1980erne, der hvert år bruger et par millioner britiske pund på at købe kunst, vor tids Medici. Andre mener, at han er spekulant - og andre igen at han er en vampyr, der hele tiden må have nyt ungt kunstnerblod; om han så skal hente det i kuvøserne på akademierne, hvor han giver ganske unge kunstnere en chance for pludselige gennembrud, hurtig berømmelse og udsigt til betydelige salg til andre som holder øje med Charles Saatchis fine instinkt for, hvad der er ungt og hipt.

Selv siger han, at han ikke ser nogen grund til, at kunstnere, han tror på, ikke skal have en chance her og nu frem for at vente på, at museerne og den mere konservative samlerkreds får øjnene op for deres kvaliteter. Hvorom alting er, er Charles Saatchi berømt og berømmet for sin omfattende indsigt i den nyeste kunst - han besøger dagligt udstillinger, hvad enten de er godt gemt i baggårde eller finder sted i fashionable gallerier - og i flere år har hans eget udstillingssted i Boundary Road i det nordlige London, været et must for kunstinteresserede med smag for det meget moderne.

Her vistes, hvad kernen af Young British Artists havde fundet på siden sidst - og skandalerne er ikke udeblevet. Hverken klassikeren om en rengøringsassistent som fjernede noget affald, han umuligt kunne forestille sig havde blot den fjerneste berøring med kunst. Eller den gang en amerikansk kunstner udstillede fotografier af sine legende børn ved stranden, og der blev rejst anklager i de britiske formiddagsblade for at opfordre til pædofili. Manden, der styrede reklamekampagnen dengang Margaret Thatcher blev britisk premierminister, satte et skilt i døren om, at billerne kunne være anstødelige. Og der var sort af mennesker, der ved selvsyn skulle konstatere, om der var noget om snakken. Det var der ikke.

Nye rammer

Og nu flytter Charles Saatchi ind til byen for at åbne et nyt og meget større udstillingssted næste år. Han vil gerne vise flere af værkerne i sin 3.000 stk. store samling, hvor Christian Lemmerz bl.a. er repræsenteret, end de ydmyge lagerlokaler i Boundary Road kunne rumme under hans skiftende særudstillinger. Stedet er velvalgt, og rammerne er imponerende. Det er County Hall, der er tidligere hjemsted for byrådet; en stor og smuk bygning fra begyndelsen af 1900-tallet beliggende ved Themsen skråt over for Parlamentet lige ved siden af the London Eye; det store pariserhjul. Nogle af attraktionerne må formodes at blive Run Muecks pertentlige menneskeskikkelser i over- eller understørrelse, Marcus Harvey's portræt af barnemordersken Mary Hindley formet af aftryk af børnehænder, Damien Hirsts syltede får samt Tracy Emin's uredte seng komplet med brugte strømpebukser, tømte vodkaflasker og halvfyldte pilleglas. Det var enten sådan et værk eller selvmordet, forklarede kunstneren. Der fik en check af en million af Charles Saatchi.

Placeringen af Charles Saatchis nye kæmpegalleri, der får åbent 12 timer dagligt, syv dage om ugen, er også interessant i betragtning af, at det ligger midt mellem to af de meget store og betydningsfulde kunstinstitutioner i London. Tate Britain på Millbank og Tate Modern i Southwalk,. Og spørgsmålet er, om der bliver tale om et kunstnerisk overkill i et område, hvor de nævnte institutioner ligger i gåafstand fra hinanden. I forvejen er det i realiteten umuligt med god samvittighed at se hele Tate Modern på en dag uden at springe dele af samlingen over.