Mads Steffensen: »De her momenter, hvor vi kan være fælles om noget, det er voldsomt og stort«

Mit kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers holdninger og på deres kulturforbrug. Denne gang er det vært på podcasten Mads og A-holdet på Podimo, Mads Steffensen.

Mads Steffensen er uddannet journalist. Han har været vært på et utal af programmer på DR. For nylig skiftede han til Podimo, hvor han nu står for programmet Mads og A-holdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er dansk kultur for dig?

»Landskampen mod russerne 21. juni var ubetinget den største oplevelse, jeg har haft med bold i den tid, jeg kan huske.

Alt det her med »vores hold« og »en del af noget større« og »én for alle« og alle de fraser gav pludselig mening. For efter et nationalt chok (Christian Eriksens hjerteanfald, red.), smeltede vi sammen som folk.

Spillerne og landstræneren turde være sårbare og samtidig beundringsværdigt stærke. Og da jeg stod der på stadion og krammede min ældste søn efter endnu en scoring, og tusindvis af struber skreg en fælles glæde ud, så vidste vi alle, at det her kommer ingen til nogensinde at glemme.

Jeg krammede også et par stykker, jeg aldrig har set før, og det er en noget anden virkelighed, end den meters afstand vi ellers har holdt til hinanden i halvandet år. Fordi fodbold kan alt, og alligevel er det ikke det vigtigste. Det er vi allesammen bevidste om. For Christian Eriksen er her og har det heldigvis godt, og dét er det vigtigste. Dansk kultur er alt muligt, det ved enhver, men de her momenter, hvor vi kan kan være fælles om noget, det er voldsomt og stort.«

Flere bannere var dedikeret til den danske fodboldspiller Christian Eriksen under EM-kampen mellem Rusland og Danmark. Under Danmarks første EM-kamp faldt Christian Eriksen om med hjertestop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Friedemann Vogel.

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Jeg var i Det Kongelige Teater for at se Anne Linnet-teaterkoncerten. Bare det at komme ud og opleve kunstnere, der udfører deres metier, var noget særligt.

Skuespillerne var som 100 meter-løbere, der har stået klar ved startlinjen i månedsvis og ventet på at blive sat fri. Jeg smider gerne seks, syv, otte stjerner efter det hele! I månedsvis har vi sukket efter det, og jeg tror, savnet har givet alle en bevidsthed om, hvor vigtigt det er at få fyldt det kar op, hvor vi kan opleve kunsten live – se et teaterstykke, en film, en koncert, en udstilling. Og så har Anne Linnet selvfølgelig nogle sange på samvittigheden, der nærmest burde være pensum i folkeskolen.«

Kærlighedskonsumenter: Johanne Louise Schmidt i Anne Linnet-teaterkoncerten »Jeg er jo lige her«. I baggrunden Tammi Øst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen.

… og den værste kulturoplevelse – fordi?

»Jeg har billetter hængende på mit køleskab – Jason Isbell i Vega, Kashmir i Royal Arena – og jeg skulle faktisk også have set genopstandelsen af Malurt og min gamle ven Falch’en igen. Alt er udskudt og udskudt igen – og Smukfest, som jeg har et nært forhold til – udskudt. Det kunne ikke være anderledes, det ved jeg godt. Alt det, der ikke blev, er det værste.

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling?

»En enkelt gang. Det er flere år siden. Jeg har stadigvæk lidt dårlig samvittighed, og jeg siger ikke, hvad det var. Det skulle have været sjovt og var det ikke. Og jeg sad med fornemmelsen af, at de har sgu ikke gjort sig umage, og det irriterer mig. Så jeg gik. Og fortrød ude på vejen. For selvfølgelig havde de lagt hjerte og tid og sjæl i det, det ved jeg godt, det var nok bare mig og min ledsager, der havde en dårlig dag. Hvis de nogensinde sætter noget op igen, så køber jeg fire billetter, for jeg synes, jeg skylder.«

Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske ...

»Jeg boede i London i en periode som stor teenager. Det var her, jeg begyndte at læse klassikere, for nu skulle jeg virkelig være både belæst og voksen. Ibsen, Shakespeare og alt med Oscar Wilde, som jeg ofte citerede. Wilde har ret beset leveret en slaglinje til mange situationer i livet: »Erfaring er det navn, enhver giver sine fejltagelser«.

Om det ligefrem dannede mig at læse de her værker, tvivler jeg på. Jeg var måske mere optaget af de hårdkogte krimityper, Raymond Chandler og Dashiell Hammett skrev om. Jeg har læst det meste om Simenons urokkelige kommissær Maigret. Og det har jo heller ikke dannet mig. Måske er mit bedste bud på et værk Springsteens »Born to run«-album – det kan man altid vende tilbage til.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Næh. Jo, jeg synes, at vi snakker for meget under koncerter, dengang vi kunne gå til dem i hobetal. Men omvendt synes jeg også, at de, der tysser på dem, der taler for højt under koncerter, skal slappe lidt af. Nogle gange kommer der jo et nummer eller to, der ikke helt rammer skiven.

Mads Steffensen var vært på programmet »Fællessang – hver for sig« på DR1, hvor chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber spillede og sang sig ind i danskernes hjerter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Under corona tilbage i marts sidste år viste især den første sæson af Fællessang – hver for sig på DR1, at vi har masser af dannelse, hvis dannelse er det rigtige ord i denne sammenhæng – det lyder nok lidt for pompøst til mig. I en periode, hvor vi var utrygge og nervøse for nutiden og fremtiden, da stillede nogle af vores store musikere sig op med deres sange og talent og samlede folket foran fjernsynet.

Vi blev mindet om, hvor mange dygtige artister vi har, og hvor stærke monsterhit de har skrevet, eller de har fremført andres sange med passion og nerve. Og danskerne sang med. De her klip, hvor alle filmede sig selv rundt om i hjemmene med telefoner, var rørende. Og vi tog en stor luns af Højskolesangbogen og hymner og salmer med. »Danmark nu blunder den lyse nat« er ikke umiddelbart en sikker vinder en fredag aften i bedste sendetid klokken 20. Men det var den.

Jeg er stolt af at have været vært på Fællessang, for især den første sæson, da alt var usikkert, rykkede danskerne sammen. Og vi var alle med til det.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»Her er to bud: #metoo har ændret den måde, vi taler sammen og opfører os på. Den tiltrængte debat, vi har haft, kommer til at spejle sig i de stykker og film, vi ser, i bøger, vi læser, og i sange, vi synger med på. Og ikke fordi fodbold er det eneste i hovedet på mig, men også hele debatten om VAR, som har ændret verdens største sport. VAR har én gang for alle fritaget fodbolddommere fra den skurkerolle, de ellers har siddet tungt på i årtier. På en eller anden måde er det dem vel undt, jeg har aldrig forstået, at nogen frivilligt tog den tjans. Skurkerollen kan vi nu sende videre til visse politikere … eller UEFA!«

»World of Warcraft« er et online multiplayer-rollespil, der foregår i et fantasiunivers. Spillet blev lanceret tilbage i 2004. Fold sammen
Læs mere
Foto: Blizzard.

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Gaming. Ikke, at den kunstart ikke siger mig noget, fordi jeg har massiv respekt for udøverne af denne fine sport, men jeg ved også, at jeg ikke sådan for alvor kommer til at sætte mig ind i de underliggende facetter af eksempelvis »World of Warcraft«. Det kender jeg mig selv godt nok til.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»Åbne op, så endnu flere kan komme ud at se artisterne live. Hvis vi kan være samlet tusindvis til en fodboldkamp i Parken, kan vi også i en bøgeskov i Skanderborg og på en pløjemark i Roskilde og i et musikhus i Aalborg og Århus etc.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»At hvis du er ude i byen en aften, så er tredje sted meget sent en god idé … det er det nærmest aldrig.«