For enden af gangen i Mads Sebbelovs lejlighed på Østerbro i København ligger hans datters værelse. Sengen er redt, tøjet foldet i skufferne, cremer og makeup er sirligt anbragt på bordet foran spejlet.
15-årige Josephine Sebbelov havde ryddet op, dagen inden hun blev dårlig. Siden har alt forandret sig, men Josephines værelse står stadig i en sær nutid. Som om hun om lidt sidder derinde igen, og Mads Sebbelov kan banke på og sige »det er far«.