Mads Christensen: Hvis du vil beskytte dit hjem, må du gøre det selv – og det virker

Hjemme hos os har vi hund, overvågning, alarmer, tænd-sluk-lys OG er del af en privat vagtordning med døgnpatrulje i nabolaget. Og det har virket. Banditterne kører et andet sted hen.

Mads Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Christensen

Jeg må hellere åbne dagens klumme med at tone rent flag: Jeg giver ikke fem potter pis for politiet.

Jeg har mistet enhver flig af tiltro til politietaten i almindelighed og til den den politiske justitselite i særdelshed.

Som tidligere officer i Den Kongelige Livgarde har jeg soldaterkammerater, der siden hen er blevet politifolk i min omgangskreds, og for dem nærer jeg den største respekt og veneration. De kæmper en umulig kamp for anstændighed og faglig integritet i en røvsyg organisation. Jobbet som betjent kræver en person af en helt særlig støbning.

Man skal være gjort af det, som forfatteren Tom Wolfe kaldte The Right Stuff. Elendige arbejdstider, risiko for liv og lemmer, en helt urimeligt dårlig løn og horrible afspadserings-, ferie- og vagt-bytte-vilkår. Man skal dælme tro fuldt og fast på den dér med kvinder-der-kan-lide-mænd-i-uniform for at tage dét møg-job!

Nå, så fik vi det på plads. Dagens klumme handler om brugerbetaling på privat indbrudssikring i velhaverkommunerne.

Mads Christensen

»Beskæmmende statistik viser, at Danmark udgør Europa-toppen i antal indbrud, og bunden i opklaringsprocent. Tyvebander har tilsyneladende frit spil i Danmark.«


Debatten er ingenlunde ny, men fik alligevel frisk momentum, da Enhedslisten i sidste uge erklærede sig i opposition til den voksende flok nordsjællandske borgmestre, der erklærer sig tough on crime og barsler med kommunale vagtværnsordninger som modtryk til de ekstremt høje indbrudstal.

Beskæmmende statistik viser, at Danmark udgør Europa-toppen i antal indbrud, og bunden i opklaringsprocent. Tyvebander har tilsyneladende frit spil i Danmark. Politiet har ikke ressourcer til at efterforske og føre til dom. Ja, som oftest har de end ikke tid til at kigge forbi gerningsstedet og lade som om, de orker efterforske.

Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), er mediernes darling, når det kommer til snakken om private vagtværn. Gentofte er plaget af mange indbrud. Det er her borgerne lytter til klassisk musik via store B&O-anlæg, mens de sidder i deres Fritz Hansen-stole, så selvfølgelig vil de tilrejsende tyvebander hellere knække ind her end i Maribo, hvor fordommene fortæller om Harald Nyborg-højttalere og havestole fra Jem & Fix.

Der er forskel på folk, sådan er det!

Hvorfor i alverden skulle vi forstille os, at professionelle og velorganiserede internationale tyvebander går til værket uden forudgående markedsanalyse?

De ressourcestærke ruster sig

Når Enhedslisten ikke overraskende erklærer sig uenige i Hans Tofts ønske om en privatisering af trygheden i hjemmet, er det selvfølgelig med argumentet om den sociale slagside. Hvorfor er det kun de rige, der skal være trygge?

Standpunktet er selvsagt sympatisk, og spørgsmålet har aldrig været mere relevant, men hov ... hvad med virkeligheden?

Hvis hospitalerne er for sløve, og det hører man desværre fra tid til anden, så ruster de ressourcestærke borgere sig med private helbredsforsikringer, og først-i-køen-privathospitaler. Når distriktspsykiatrien halter, så finder vi en shrink i vores VL-gruppe. Når vores barslende kvinder ikke kan finde ro på en hurtig-ud-af-vagten-fødegang, så tilkøber vi private luksus-jordemødre med tid og lyst til omsorg og ro. Når der ikke er billige storbylejligheder til vores unge studerende, så forældrekøber vi. Vi betaler for bedre ældrepleje hvis vi kan, og i min generation er det slut med skattefinansieret folkepension. Vi kommer til at betale pensionsfesten selv! Samfundet har hverken råd, tid eller lyst. Pengene er brugt.

Hvorved er trygheden i eget hjem afvigende fra denne generelle tendens tillader jeg mig at spørge?

Hjemme hos os har vi hund, overvågning, alarmer, tænd-sluk-lys OG er del af en privat vagt-ordning med døgnpatrulje i nabolaget. Hos os har det virket! Kurven er knækket. Banditterne kører et andet sted hen, når de hører ølhunden glamme og ser vores kriminalpræventive Nabohjælp-skilte. Jo vist, er ja da ked af det, hvis de så bare kører til Maribo, men en del statistikker siger faktisk, at indbrudstallene nationalt er faldende. Kunne man forstille sig, at faldet skyldes, at skiderikkerne efterhånden har fundet ud af, at vi danskere ikke længere stiltiende finder os i at blive bestjålet? At vi nu tager vores forholdsregler, beskytter os selv, udviser brugerbetalt »selvtægt«?

Ja, det er i hvert tilfælde ikke politiets fortjeneste!

Hvis Enhedslisten er kede af, at de, der har penge, får bedre service end de, der ikke har, skulle de måske starte med at sikre politiet anstændige arbejdsvilkår, således at de kan servicere borgerne med praktisk tryghed. Det er vel for fa’en kernen i kernevelfærd? At man kan lade paraderne falde derhjemme?

Jeg har flere gange frejdigt sagt i radioen, at jeg ikke ville pisse på en betjent, om så der var ild i hans overskæg, men jeg indser nu, at det er både dumt og bøvet at sige sådan noget. Ny videnskab illustrerer nemlig, at det slet ikke er alle betjente, der har overskæg.

Undskyld Maribo.