Macbeth-stjerne: »Enhver skuespiller bør gå i lag med Shakespeare«

Michael Fassbender spiller en Macbeth, der lider af post­traumatisk stress, i en ny filmatisering af det berømte drama. Vi mødte den den tysk-irske filmstjerne i Cannes.

Michael Fassbender: Foto: Neil Hall/REUTERS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gammel overtro på teatret foreskriver, at ingen, der befinder sig backstage, nogensinde må udtale titlen på Shakespeares blodige drama »Macbeth«.

Årsagen skulle være, at stykket historisk er blevet opført af teatre på fallittens rand, som et sidste forsøg på at trække publikum ind.. Eller også skyldes reglen, at stykkets hekse og forbandelser ganske enkelt har påvirket overtroiske teaterfolk så meget, at selve det at sige navnet tiltrækker uheldet.

Intet af dette synes dog at påvirke 38-årige Michael Fassbender, når han off stage under dette års Cannes-festival, fortæller om sin rolle som tronraneren Macbeth i Justin Kurzels biografaktuelle og meget voldsomme filmatisering af Shakespeares stykke.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at den allerede anmelderroste film risikerer total økonomisk deroute, når den nu har to af tidens varmeste skuespillernavne i de bærende roller.

Udover Fassbender tæller castet den franske Marion Cotillard som hans intrigante Lady, der overtaler sin husbond til at tage Skotlands trone med magt og kongedrab.

Hvad overtroen angår, skyer Justin Kurzel det overnaturlige i sin kontante og konkrete tilgang til stoffet, fortæller Michael Fassbender.

»Justin slog hurtigt fast, at han ønskede at vise en Macbeth, der lider af posttraumatisk stress fra de krige, han har kæmpet i. Jeg er sikker på, at Shakespeare, som den menneskekender han er, ville have forstået det, på trods af at man end ikke under Den Første Verdenskrig anerkendte tilstanden.«

Man må ikke sige Macbeth i et teater. Og man skal undgå at indlede et interview med en filmstjerne ved at spørge, om han er blevet for gammel til en bestemt rolle.

Dette er imidlertid netop, hvad en ung polsk reporter ved interviewbordet mander sig op til, hvilket momentant hyler den ellers så zenagtige Fassbender ud af den. Men det skyldes dog først og fremmest forvirring over, at reporteren snakker om en anden film, nemlig den kommende superheltefilm »X-Men Apocalypse«, hvor Fassbender har rollen som superskurken Magneto.

»Det synes jeg egentlig ikke,« siger Michael Fassbender, der ser uhyggeligt veltrænet ud. Ifølge skuespilleren selv skyldes formen ikke så meget den forestående filmatisering af computerspillet »Assassins Creed«, der også skal instrueres af Justin Kurvel, men snarere, at han elsker cykling, surfing og motorcykelracing.

»Og relaxing (afslapning, red.). Jeg elsker alt der slutter på -ing,« siger Fassbender, som i den kælne afdeling af damebladene er blevet tildelt kælenavnet »Fassy«.

Som forberedelse til rollen som Macbeth talte Michael Fassbender med engelske veteraner fra Irak-krigen og fik indblik i, hvordan oplevelser fra kampzoner kan få psykiske følgevirkninger for de involverede.

Den blodige daggert

»Macbeth har dræbt mænd med sine egne hænder. Han er mentalt skadet og nærmer sig et sammenbrud, der varsles af hallucinationer. Han ser den blodige daggert hænge i luften foran sig. Det er skræmmende at høre, hvordan soldater i dag kan have lignende oplevelser, længe efter de er kommet hjem. De går ned ad en gade i London, og pludselig er de midt i kampene om Basra.«

Denne beskrivelse leder måske tankerne hen på de ganske mange »moderniserede« versioner af Shakespeare, der bruger nutidens konflikter som rekvisit, men på dette punkt har Justin Kurvel tværtimod taget den engelske dramatiker bogstaveligt og optaget store dele af filmen i Skotlands råkolde højland.

Det var ikke en behagelig oplevelse for skuespillerne, der måtte døje med den samme regn og kulde, der plagede Mads Mikkelsen og Nicolas Winding Refn under optagelserne til vikingefilmen »Valhalla Rising«.

Timerne tilbragt i klamme, gennemblødte kostumer bragte til gengæld skuespillerne i det rette dystre humør.

»Det er fedt at være dér, hvor det foregår, og være klædt i tøj, der er rimpet sammen som for 500 år siden. Man fornemmer, hvordan det må have været at leve i en tid, hvor gennemsnitslevealderen var den halve af, hvad den er i dag, og hvordan det i sig selv har påvirket mentaliteten.«

Man kunne måske spørge, hvorfor en mand er parat til at dræbe for at blive konge af en ødemark? Fassbender vender spørgsmålet i hovedet og sender det filosofisk tilbage igen:

»Ja, og man kunne måske stille det samme spørgsmål i nutiden ...«

Kendte Shakespeare som tunge lektier

Tysk-irske Michael Fassbender stiftede bekendtskab med Shakespeare under sin opvækst og skolegang i Killarney i Irland.

I første omgang føltes de udødelige tekster mest som tunge lektier, men da han som 18-årige besluttede sig for at satse på en skuespillerkarriere, forstod han deres tidløse kvaliteter.

»Enhver skuespiller bør prøve gå i lag med Shakespeare, og selv om jeg aldrig har følt et pres for at skaffe mig en rolle, var jeg ikke i tvivl, da jeg fik dette tilbud,« siger han.

Både instruktøren og skuespillerne ville skabe en »intim« Macbeth, hvor særligt forholdet mellem Macbeth og ægtefællen blev undersøgt i detaljer.

Håbet var, at filmen også kunne levere en indgang til Shakespeare for alle de skoleelever, der betragter materialet som tungt, og det førte blandt andet til, at nogle af stykkets monologer blev transformeret til samtaler mellem de to hovedpersoner.

»Jeg vil gerne lave noget, der ikke ligger for fjernt fra en 15-årigs forståelse. Dette er tekster, der har inspireret mennesker i århundreder, og de har bestemt potentiale til at udvide helt unges horisont, uden at de vil føle det som tvang.«

At skære igennem et andet menneske

Et andet middel til at fange flygtige opmærksomheder er at betone stykkets krigeriske sider. Kampene, hvor Macbeth først redder kong Duncan, er optaget i majestætisk slow motion, hvor sjaskede blodsprøjt går i et med en blodrød himmel.

Hvad tænkte du om de meget ekspressive voldsscener?

»Jeg synes, at de underbygger realismen. Jeg ønskede at formidle, hvordan det i virkeligheden er at tage et sværd og skære gennem et menneskes muskler og knogler. Macbeth har gjort dette i årevis. Hvad har det gjort ved ham? Det har blandt andet betydet, at mordet på Duncan nærmest bare er en forlængelse af hans hverdag som kriger. Mordet er også et forsøg på at genoprette en slags normalitet.«

Den polske journalist forsøger sig igen med et velgennemtænkt spørgsmål. Hvilken film vil Fassbender selv anbefale til en 15-årig: Justin Kurvels »Macbeth« eller »Mad Max: Fury Road« (filmårets gigantiske actionbrag).

»Jeg vil anbefale, at han ser begge. Jeg har ganske vist ikke selv set »Fury Road«, men jeg har hørt, at den skulle være rigtig god,« siger Michael Fassbender. Uforstyrrelig. Zenagtig.

 

 

 

 

 

 

Justin Kurvels »Macbeth« kan i øjeblikket ses i biograferne.