"Måske går der 10 år, før vi ser en brun forfatter skrive en kedelig Helle Helle-agtig bog«.

Sara Omars roman »Dødevaskeren« blev mødt af begejstrede anmeldere, der især roste bogens debatpotentiale. Et femte oplag er nu i trykken, og dermed er bogen ude i 35.000 eksemplarer

Yahya Hassan var selvfølgelig banebrydende, men derudover er der også opstået en etnisk middelklasse og især blandt kvinderne er der mange navne, der har brudt igennem og præger debatten, mener Aydin Soei, der længe har efterspurgt flere stemmer med minioritetsbaggrund Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Den modigste bog, der er udgivet i år. Litteratur, der kan ændre vores samfund.

Det er ikke hver dag en roman bliver mødt med så store ord, som »Dødevaskeren« fik, da  Sara Omar udsendte sin debutroman torsdag.
Over hele linien var der ros til den brutale fortælling om pigen Frmesk, der gennem hele sin opvækst oplever vold, undertrykkelse og æresdrab på nærmeste hold.

Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, gav bogen seks stjerner og kaldte den et overbevisende stykke litteraturhistorie, mens Information, der hverken tildeler hjerter eller stjerner, roste dens potentiale som debatbog.

»I de kommende dage vil Sara Omar optræde på avisernes debatsider og på tv. Hun vil blive taget til indtægt for både en sønderlemmende kritik af islam eller nødvendig reformering heraf og et voldsomt udfald mod Koranen som den lovtekst, der begrunder en ekstrem kvindeundertrykkelse«, som avisens litteraturredaktør Peter Nielsen skriver.

Debatten har ganske rigtigt braget af sted, siden Sara Omar stod frem, men det regnede man også med hos Politikens Forlag. Ifølge direktør Lene Juul er bogen allerede udsolgt fra flere boghandlere og et femte oplag er sendt i trykken. Dermed er »Dødevaskeren« ude i 35.000 eksemplarer.

»Vi kunne med det samme se, at Sara Omar havde en stærk historie, og at hun var klar til at gå ud og stille sig frem. Det er en vigtig historie og jeg kan ikke være direktør for et forlag, der ikke med samme ville gribe muligheden for at få den ud,« fortæller Lene Juul, der ligesom flere andre forlagsdirektører har kigget efter gode nydanske stemmer, siden Yahya Hassans historiske digtsamling solgte over 120.000 eksemplarer.

Men ifølge Lene Juul er de lige så stille på vej.

»Vi har selv gang i et projekt. I det hele taget oplever jeg, at der sker noget nu. Det tegner rigtig godt,« siger Lene Juul.

Den vurdering er Aydin Soei enig i. Gennem de sidste mange år har han talt for at der var »et demokratisk underskud af nydanske stemmer« - ikke mindst i litteraturen. Men han oplever, at tingene er ved at ændre sig.

»Yahya Hassan var selvfølgelig banebrydende, men derudover er der også opstået en etnisk middelklasse og især blandt kvinderne er der mange navne, der har brudt igennem og præger som debatten på DR2, P1 og de sociale medier,« siger Aydin Soei, der blandt andet nævner Geeti Amiris »Glansbilleder« som eksempel.

»Allerede i 90erne havde vi nogle markante skuespillere, der havde rod i minioritetsmiljøerne, og indenfor musikken så vi Outlandish, men måske kræver litteraturen bare en større modningsproces. Spørgsmålet er så, hvornår forfattere med den minioritetsbaggrund kan skrive en bog, der ikke omhandler etnicitet«.

Aydin Soei mener selv, at det vil tage lidt tid.

»Social kontrol er stadig meget udbredt i visse miljøer, og derfor fylder det også meget for dem, der danner fortrop. Måske går der 10 år, før vi ser en brun forfatter skrive en kedelige Helle Helle-agtig bog«.