Lystigt nyt fra Vestfronten

Kenneth Branagh har med betydelig effekt placeret historien i Mozarts »Tryllefløjten« på Første Verdenskrigs slagmarker.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Sarastro går med seler og ligner en rigtig flink fyr, selv om han bor på en gigantisk borg, som tilsyneladende er ved at blive restaureret. I hvert tilfælde er den fyldt med vældige stilladser.

Den slags pudsige indfald vrimler det med i Kenneth Branaghs overdådige »Tryllefløjten«-filmatisering, hvis mest afgørende særpræg er, at den henlægger handlingen i Mozarts udødelige opera til Vestfronten under Første Verdenskrig. Når vi ikke besøger Sarastros borg, befinder vi os blandt soldaterne i skyttegravene, og således har vi her noget så sært som en klassisk opera fyldt med pigtråd, bomber og maskingeværer.

Den dybere mening med dette kunstgreb lader sig ikke umiddelbart aflæse, selv om den dramatiske skueplads for det første giver Kenneth Branagh mulighed for at skabe billeder af storslået kraft og vælde, for det andet forsyner historien med et pacifistisk budskab. Et af de stærkeste øjeblikke i denne udgave af »Tryllefløjten« indtræffer, da kameraet er rettet mod lange rækker af hvide kors på en krigskirkegård og ved langsomt at trække sig baglæns afslører, at kirkegården ingen ende har. Det er påén gang dybt sørgeligt og betagende smukt.

Multitalentet Stephen Fry har med stor behændighed oversat Emanuel Schikaneders tyske libretto til elegant engelsk, men det skal understreges, at filmen vises uden undertekster, og at det derfor ikke bare er en fordel, men faktisk bydende nødvendigt i forvejen at kende operaens komplicerede handling med dens besynderlige blanding af romantik, magi og dunkle Frimurer-referencer. Man kan mene, at historien under alle omstændigheder er så forvrøvlet, at den strengt taget er ligegyldig, men det vil givetvis alligevel være frustrerende at lytte til Tamino og Papageno - for slet ikke at tale om Nattens Dronning - uden at have styr på deres indbyrdes relationer.

Selv om der findes interessante filmatiseringer af bl.a. »La Traviata« og »Tosca«- plus ikke at forglemme Ingmar Bergmans charmerende TV-udgave af »Tryllefløjten« fra 1975 - er genren problematisk, fordi filmkunsten er funderet på en realisme, som passer dårligt sammen med operakunstens stærke stiliseringer. Det tackler Kenneth Branagh ved at gøre sin film så kunstig som muligt med slow- og fastmotion, sort/hvide indslag, computeranimationer samt en antinaturalistisk scenografi, der får filmen til at se ud, som om Lars von Trier og Baz Luhrmann havde instrueret den i fællesskab.

Det er selvfølgelig alt for meget af det gode, og i længden bliver det lidt anstrengende med alle de fantasifulde påfund, der demonstrativt gør opmærksom på sig selv. Men takket være den virtuose fotograf Roger Lanser rummer filmen alligevel ikke så få voldsomt virkningsfulde scener fra såvel slagmark som slot, og den vokale side af sagen fejler (hørt med en lægmands ører) heller ingenting med flot klingende præstationer af bl.a. René Pape som hædersmanden Sarastro og Lyubov Petrova som den koloratursprudlende Nattens Dronning.

Samtidig må man sige, at Mozarts geniale musik strengt taget ingen garniture behøver, og at Kenneth Branagh i sin iver efter at underholde garnerer den alt for opulent. I sine værste øjeblikke ligner filmen et af Emir Kusturicas maniske værker, men i sine bedste stråler den af følsom skønhed, og dens umanerligt ujævne præg - fra det melodramatiske til det fjantede - er jo ikke Branaghs skyld, men Schikaneder og Mozarts.

»Tryllefløjten« er og bliver en gakket historie, mens Kenneth Branaghs karriere til gengæld siden hans formidable gennembrud med »Henry V« har bevæget sig op og ned i besynderlige bølger. I dette tilfælde surfer han sikkert på en kombination af vidunderlig musik og frodig visuel opfindsomhed, og dermed nyder man trods alle forbehold hans livlige og energiske lyst til at more os med Mozart.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse