Lysfest på lærredet

Man er ikke i tvivl om, at Anna Ancher har villet noget med motivet i det lysfyldte maleri »Pigen i køkkenet«.

Anna Ancher: »Pigen i køkkenet«. 1883 og 1886. Olie på lærred. Den Hirschsprungske Samling. Scanpix<a href='http://images.bm4.metropol.dk//279/279672/279672_thumbnail.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

Kvindeskikkelsen med det røde skørt, dagslyset, det spartanske rum med grøntsager og fisk i forgrunden og den åbne dør til højre i billedet suger os ind i et lyshav. Det er et kvindeligt rum, skildret med begejstring for helheden, roen og dagslysets gave.

Kunstkritikeren Karl Madsen skrev i sin tid om Anna Ancher, at hun var den første, der forstod at fange en solstråle. I talrige af hendes malerier og skitser er det netop solstrålernes spil i rummet, der er hovedmotivet. »Pigen i køkkenet« (1883 og 1886) var ikke et motiv, Anna Ancher blev færdig med på en enkelt sommer. Mellem skitsen og det endelige maleri lå både datteren Helga Anchers fødsel og en malerisk gennemarbejdning. En modning på flere planer. Umiddelbart bliver man fanget ind af det røde skørt, som synes at være det punkt, billedet udspringer fra. Men skørtet og den roligt arbejdende kvindeskikkelse får først rigtig karakter ved det indfaldende dagslys, som får rummet til at udvide sig.

Anna Ancher var både inspireret af hollandske 1600tals malere og af den norske maler Christian Krohg, men hun gik nye veje koloristisk. Noget man især har fået øjnene op for de senere år efter fundet af en lang række skitser i Anna og Michael Anchers hus, hvoraf flere var dristige i farvevalget og nogle nærmede sig abstraktionen.

Anna Anchers kunstneriske skaben blev til under et gunstigt lys Skagens lys og hendes eget. Hun oplevede desuden et frugtbart samarbejde med sin mand, Michael Ancher. Parret støttede og opmuntrede gensidigt hinanden i det kunstneriske arbejde og var hinandens konstruktive kritikere.

Hvilket ikke var en selvfølge på den tid.

Men har kvinder en anden opfattelse af rum og lys end mænd? Man fristes til at tro, at Anna Ancher fornemmede noget i den retning. Helheden af den rygvendte kvindeskikkelse, lyset gennem det gule gardin og rummet med den åbne dør viser både fin rumfornemmelse og muligheden af at kunne træde ud i andre omgivelser. Det hele falder så naturligt på plads i Anna Anchers maleriske tolkning, hvor der er attraktiv tid og ro i den skildrede situation. Alligevel savnes der ikke dynamik i kontrasten mellem dagslyset og pigens mørke silhouet og i spillet mellem inde og ude.

Det er de helt basale, hverdagsagtige genstande og handlinger, der er i fokus. Anna Ancher havde sans for det store i det små og var på mange måder forud for sin tid. Hendes værk er generøst.

Det kan derfor undre, at Anna Ancher ikke er repræsenteret i kulturministeriets kulturkanon fra 2005. Som Elisabeth Møller Jensen for nylig fremhævede det: »Hvad med Anna Ancher? (...) Er hendes »Pigen i køkkenet« (...) for meget kvinde til at repræsentere det fælles menneskelige?«

Anna Anchers kunstneriske indsats er stadig genstand for nye tolkninger. Indlysende vigtigt.

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20. Daglig 11-16. Tirs. lukket.

www.hirschsprung.dk