Louis Jensen: »2 kroner og 25 øre«

- Louis Jensens formidable fortælling om ung fanatisk og frenetisk idealisme skrevet uden didaktisk pegefinger

Louis Jensen: »2 kroner og 25 øre« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bag den kryptiske titel ”2 kroner og 25 øre” befinder der sig en håndgribelig virkelighed. ”For 2 kroner og 25 øre kan du købe mad til et barn en hel dag, morgen, middag og aften.” Dette brochurecitat handler om børns vilkår i Afrika, og det er omdrejningspunktet for Louis Jensens rystende, rå og rørende ungdomsroman ”2 kroner og 25 øre”, som handler om en dreng og hans nødhjælpsprojekt

Kan det bære en hel skønlitterær roman? Det kan og i dén grad. For som altid, når det gælder Jensens tekster, er det fantastisk realisme. De er på én gang virkelighedstro og vildt usandsynlige, og derfor mere hårdtslående.

Hovedpersonen er jeg-fortæller, 14 år og navnløs. Verden er uretfærdig, mener han, de voksne tager ikke ansvaret på sig og så må han. Handlingen sættes i gang den dag, han indfører ”Den nye ordning”: han vil kun gå i skole hver anden dag. De andre dage vil han arbejde i SuperBrugsen og sende pengene til Afrikas sultende børn. Idéen har han fra lærer Peter, der har runddelt brochuren med oplysninger og billeder: ”Sult. Diaré. Det så ikke godt ud. Store hoveder. Fluer i næsen og masser af tal.” Den navnløse helt må handle.

Drengens far er dommer med Karnov på hylden, og uddannet til retfærdighed, skulle man tro, men der er ingen støtte at hente hos ham eller andre voksne. Kun lillesøster Sara og den jævnaldrende Anne, som han forelsker sig i, deler hans opfattelse. Men pengene fra jobbet er langt fra nok. Han tænker derfor i Robin Hood-baner, stjæler og finder en hæler. Får afluret farens bankkoder og overfører eksorbitante beløb. Hans fanatiske og frenetiske idealisme går grassat, da han stjæler en stor kølevogn, bugnende af mad, og kører den gennem Europa sammen med Anne med Afrikas sultende børn som mål. Undervejs kommer han i tvivl. Er han blot en nyttesløs Don Quijote? Nej, siger Anne, han gør det eneste rigtige: ”Derfor kører vi til Afrika i morgen, og når Gud ikke findes, så er der nogen, der må gøre, som han ville have gjort.”

Romanen er et sublimt, levende portræt af den indignerede og engagerede teenager, som de fleste kender - måske fra egen ungdom. Koblet sammen med en stor fortælling om retfærdighed, tro, kærlighed og medmenneskelighed. Det hele på én gang, skrevet med en forbløffende lethed, der kontrasterer indholdets alvor. Samtidig inddrager forfatteren flittigt foruden Karnov og Bibelen, bl.a. Sofokles, Cervantes og Shakespeare. Hovedpersonen moraliserer, men teksten er langt fra moralsk, snarere øjenåbnende og forunderlig.

De mest aggressivt talnørdede kapitler, som når drengen prøver at regne aftensmad og tøjskabe om til nødhjælp, balanceres med smukt lyriske - altid når han er sammen med Anne. Den tunge tematik med et poetisk sprog, tæt skåret og uden unødigt fedtlag. Lynende velskrevet, kondenseret fortalt med en rytme styret af drengens nervøse puls. Det er en tekst, der når og går ud over alle grænser, med en hovedperson som aldrig helmer, men satser alt - også det mest dyrebare. En mesterlig bog.

LOUIS JENSEN: ”2 kroner og 25 øre”. Illustreret af Maria Lundén. 159 sider. 250 kroner. Gyldendal.

Stem her