Lotte »Uha, det må vi ikke snakke om« - Svendsen fylder 50

Lotte Svendsen bliver filminstituttets nye børnefilmkonsulent. Hun har skabt nogle ubetaleligt morsomme kvindefigurer til film og TV.

Lotte Svendsen fylder 50, og bliver filminstituttets børnefilmkonsulent. Fold sammen
Læs mere

Indimellem ærgrer man sig over, at ens børn forlængst har overskredet børnefilm-alderen, for der bliver skam lavet film i Danmark til aldersgruppen, der også er værd at se for andre end de 6-12-årige. Det gælder blandt andet de tre afsindigt skægge »Max Pinlig«-film, som dagens 50 års fødselar, instruktøren Lotte Svendsen, har instrueret.

Første film fra 2008 byggede på en populær TV-serie og fortsatte seriens enkle, men effektive præmis: Max er en dreng på vej ind i teenagealderen med alt, hvad det indebærer af kampe for at finde sin plads blandt de seje i klassen og i forholdet til pigen, han er forelsket i. Max’ mor, spillet af Mette Agnete Horn, gør alt for at lette sin søns gang på Jorden, men formår kun at sætte ham i den ene tåkrummende pinlige situation efter den anden.

Max Pinlig-filmene udgør Lotte Svendsens kunstneriske hovedstol. Men hun har også sin socialrealistiske spillefilmsdebut »Bornholms stemme« fra 1999 på CVet samt instrueret og skrevet manuskript til diverse kortfilm. Sidste gang, Lotte Svendsen for alvor kom i medierne, var forrige år, da hun stod bag en julekalender for voksne, som hun hævdede blev sløjfet af DR af politiske grunde (læs: at den var for venstreorienteret).

Før »Bornholms stemme«, der overraskede og glædede mange anmeldere, stod hun bag en række satiriske TV-serier såsom »Emmas Dilemma« og »Er du skidt, skat?«, hvorfra mange med glæde husker »Damen med de blå tænder«, der  i sin rødvinsbrandert fortæller uønskede sandheder ved pigemiddagen. Den uforglemmelige karakter, der blev skabt af Lotte Svendsen og Mette Agnete Horn, har mange forsøgt at imitere ved deres egne våde komsammener: »Jeg schidder schgu’ her og bli’r en lille smule ked af, at du Trunte, min bedste veninde, ikke har haft en mand i sin seng i seks år. Men uha, det må vi schå ikke snakke om!«

Ambitioner for børnefilm

Lotte Svendsens runde dag falder sammen med, at hun tiltræder en stilling i Det Danske Filminstitut som ny filmkonsulent med særligt fokus på børne- og ungdomsfilm. Her skal hun være med til at beslutte, hvilke filmprojekter der skal tildeles støttemidler, og dermed lægge den overordnede linje for børnefilm i Danmark.

Danske børnefilm begyndte allerede i 1970erne at blive rost for deres nærvær og realisme og kunne trække et stort publikum til biograferne. I de senere år er genren faldet i popularitet, i forhold til eksempelvis kommercielt betonede familiefilm som »Far til fire«-serien. Nogle, som direktøren for animationsselskabet Copenhagen Bombay, Sarita Christensen, mener, at børnefilmen var blevet for socialrealistisk, og at børn aldrig selv vil vælge at se den slags film.

Lotte Svendsen har høje ambitioner for den danske børnefilm, der i dag får benhård konkurrence fra andre platforme og underholdningstyper, såsom Youtube og computerspil. I et interview med Jyllands-Posten nævner hun en række af de børnefilm, der inspirerede hende selv, da hun var barn: Det var kunstneriske tegnefilm som »Bennys badekar«, »Kammerat Napoleon«, kunstneriske børne-ungdomsfilm som Bille Augusts »Zappa« og Nils Malmros’ »Kundskabens træ«.

»Jeg vil skabe et rum for de kreative, hvor der er højt til loftet, og jeg glæder mig til at blive udfordret og modsagt,« siger hun.