Far, ægtemand, søn, bror, onkel og kollega. Journalist og forfatter Troels Mylenberg er død. Han blev 56 år.

»Hvad vi alle, indtil for to uger siden, troede skulle blive til flere gode år sammen, blev pludseligt til en kort men smuk afsked sammen med de nærmeste på Hospice Sydfyn, hvor Troels, efter egne ord, var som et juletræ, familien og vennerne dansede omkring,« skrev familien lørdag på Facebook.