Litteratur-komité benægter nepotisme

Asger Schnack og Lilian Munk Rösing afviser at personlige forhold har fået dem til at indstille to unge forfattere til Nordisk Råds Litteraturpris.

Asger Schnack er debutanten Josefine Klougarts underviser på Forfatterskolen. Nu er hun indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris af bl.a. Asger Schnack. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De to jurymedlemmer, der har indstillet de danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2011, tager nu genmæle. Det sker samtidig med, at suppleanten, som ikke blev hørt - forfatter og dramatiker Sven Holm - vælger at forlade i komitéen i protest. Asger Schnack og Lilian Munk Rösing afviser i et indlæg i Berlingske Tidende, at deres indstillinger til prisen skulle være et udtryk for nepotisme, selvom de er blevet beskyldt  for netop det. Tema: Indstillingerne til Nordisk Råds Litteraturpris De to har indstillet to unge forfattere Harald Voetmann og Josefine Klougart til prisen. Begge forfattere er ifølge Berlingskes egen litteraturredaktør Jens Andersen uomtvisteligt fine valg. "Asger Schnack er i dag den ene af to-tre litterater i Danmark, der kan se meningen med at indstille så uomtvisteligt fint, men også uomtvisteligt uudviklede talent som Josefine Klougart til så tung og majestætisk en litteraturpris som Nordisk Råds." Og så er der det med forholdet mellem indstillerne og de indstillede. Schnack og Munk Rösing har begge undervist på Forfatterskolen, hvor både Voeetmann og Klougart har gået. Schnack er sågar kendt som Klougarts lærermester på forfatterskolen. Men Schnack og Munk Rösing nedtoner deres forhold til de unge forfattere: - Josefine Klougarts roman Stigninger og fald var skrevet og antaget af forlaget inden Asger Schnack begyndte på skolen. Det er vanskeligt at undgå, at forfattere og andre i det litterære miljø kender hinanden. Det gælder også uden for Forfatterskolen, og det kan ikke siges at være nepotisme, at to tidligere elever fra Forfatterskolen bliver nomineret til en pris af en komité, hvoraf den ene for tiden er lærer på skolen og den anden ved enkelte lejligheder har undervist der. Læs hele indlægget: Grundløse anklager om nepotisme I forhold til suppleanten Sven Holm, der har valgt at forlade sin suppleantpost i protest mod indstillingerne, skriver de to jurymedlemmer, at de er uforstående. De aldrig har fået at vide, at suppleanten skulle inddrages i udvælgelsen: - Da vi begyndte vores arbejde som medlemmer af den danske bedømmelseskomité til Nordisk Råds Litteraturpris, fik vi ved henvendelse til sekretariatet i Stockholm den besked, at de enkelte landes nationale komitéer selv bestemmer deres arbejdsform. Vi fik intet at vide om, at det var kutyme at inddrage suppleanten i arbejdet, skriver Asger Schnack og Lillian Munk Rösing, og fortsætter: - Selv opfattede vi det således, at det var de to medlemmer af komitéen, der varetog udvælgelsen af de værker, der skulle nomineres, og at suppleanten skulle træde til i tilfælde ad forfald.