Lisbeth Knudsen - en publicist af hjertet

Hun begyndte sin karriere på Berlingske Tidende som journalistelev for 42 år siden. Nu forlader Lisbeth Knudsen Berlingske Media efter otte år som chef for en koncern under rivende forvandling. Men det bliver næppe et farvel til journalistikken for en kvinde, der mere end noget andet er publicist.

Lisbeth Knudsen træder tilbage fra Berlingske. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Talrige er de medarbejdere på Berlingske, som har oplevet at få en mail fra Lisbeth Knudsen klokken fem om morgenen. Eller halv to om natten.

En moderne avis med daglige printede udgaver og digitale deadlines hvert minut sover sjældent, men i perioder har man haft den følelse, at Lisbeth Knudsen, Berlingske Medias 62-årige administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, sov endnu mindre.

Ligesom man – selv når koncernledelsen burde være dybt nedsunket i strategiplaner og excel-ark – kunne regne med, at Lisbeth Knudsen havde læst dagens avis helt om til sidste punktum og i detaljer orienteret sig om de største sagers journalistiske og etiske overvejelser.

Lisbeth Knudsen, der har siddet otte år i chefstolen, er ikke bare en arbejdshest. Hendes jobtitel har også krævet en pæn portion mod.

Siden sin første dag på hjørnekontoret i 2007 har hun haft den tvetydige fornøjelse at stå i spidsen for store besparelser, afskedigelses­runder, frasalg og – på den positive side – udviklingsprocesser i Berlingske-koncernen.

Det har i lyset af et medieforbrug i hastig forandring været nødvendige omlægninger, men også tiltag, som har fremkaldt nervøsitet og protester i medarbejderkredsen.

Én ting har man dog aldrig kunnet tage fra Lisbeth Knudsen: Hendes uangribelighed som publicist. Og selv om hun som menneske ofte er beskrevet som følsom og uhyre privat anlagt, finder man ikke mange i den offentlige debat, der har fået og har kunnet tage så mange tæsk som hende gennem en lang karriere i medieverdenen.

I et interview i maj i år beskrev Lisbeth Knudsen selv, hvordan hendes professionelle hårdførhed er grundlagt i opvæksten hos forældre, der fra måned til måned kæmpede for deres lille virksomheds overlevelse. Opgivelse eller klynk var ikke en mulighed:

»Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at du bliver uimodtagelig for de ting, som rammer dig, men at du bliver stående. At du har den indre kraft og tro på, at du kommer igennem det. Hvad enten det nu er sygdom, eller du får nogen på hovedet eller står over for en svær opgave.«

Lisbeth Knudsens journalistiske hårdførhed blev grundlagt, da hun som bare 24-årig blev udnævnt til Berlingske Tidendes politiske redaktør. Her lærte hun at kæmpe sine journalistiske kampe internt i huset og vigtigere, modstå udefrakommende pres. Den lære tog hun siden med sig i stillingerne som erhvervsredaktør på Berlingske, chef­redaktør på Det Fri Aktuelt og som nyhedsdirektør i Danmarks Radio.

Sidstnævnte job forlod hun i vrede og under stor debat i 2006, da hun blev »tilbudt« en lavere stilling. Hun har senere forklaret, at det voldsomme politiske pres på Danmarks Radios nyhedsdækning – og den daværende DR-bestyrelses manglende lyst eller evne til at modstå en politisk indblanding i journalistikken – var den direkte årsag til hendes exit. Publicisten i hende havde fået nok.

Om risikoen for, at belgiske De Persgroeps overtagelse af Berlingske-koncernen sidste år kunne betyde et farvel til hende, har Lisbeth Knudsen altid udtalt sig usentimentalt. Således også onsdag eftermiddag, da afskeden var en realitet.

Lisbeth Knudsen har tidligere ytret ønske om at blive journalist igen, såfremt hendes chefdage skulle ende. Det med at lægge journalistik på hylden – eller holde fri for den sags skyld – ligger ikke til hendes person eller sind.

Lisbeth Knudsen fratræder sin stilling 1. oktober.