I 2017, hvor #MeToo og dermed tusindvis af vidnesbyrd om sexisme og seksuelle krænkelser kom frem, var 29-årige Lior Foighel overbevist om, at han ikke havde nogen lig i lasten. Han blev trist ved tanken om de mange ubehageligheder, kvinder havde lagt krop til. Men hurtigt bed en tanke sig fast.
»Jeg delte min holdning og sagde, at det ikke handlede om alle mænd. Og at det ikke skulle blive en heksejagt på alle mænd og en folkedomstol. Men en dag opdagede jeg, at det måske var mig, debatten handlede om,« siger Lior Foighel.