Lionel Richie og Rasmus Seebachs duet topper hitliste

Lionel Richie takker danskerne, efter at Rasmus Seebach har været med til at give nyt liv til ”Say you, Say Me”.

Rasmus Seebach og Lionel Richie har sammen indspillet duetten "Say You, Say Me".  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rasmus Seebach har gjort tegneseriefiguren Homer Simpson kunsten efter og har sammen med Lionel Richie lavet en ny version af 1980er-sjæleren ”Say You, Say Me”. Og det med succes.

Den dansk-amerikanske duet er en mere klassisk fortolkning, end Lionel Richies og Homer Simpsons "Beer You, Beer Me", og det falder i smag. I løbet af et døgn er de to poptenorers duet blevet nummer et på iTunes singlehitliste.

- Det var en absolut fornøjelse at arbejde med Rasmus. Han er en meget talentfuld, ung mand med en fantastisk karriere foran sig. Vi havde så meget sjov i den korte tid, vi tilbragte sammen, udtaler Lionel Richie i en pressemeddelelse, hvor han også takker hele det danske folk:

- Jeg er helt ekstatisk over, at sangen er blevet så godt modtaget, og jeg vil gerne takke alle i Danmark for at støtte op om sangen.

Duetten med de to popsangere udkommer også på Lionel Richies kommende album ”Tuskegee”, der udkommer i Danmark den 5. marts. På det nye album får Lionel Richie også selskab af sangere som Shania Twain, Kenny Rogers, Willie Nelson og Pixie Lott.