Lilleør

Der er mange måder at fylde kirker på. Dommedagsforudsigelser og ulden tale om tegn på Herrens komme er en af dem. Der er heldigvis også andre.

Dommedag nu. En biskop kan ikke afvise, at de sidste dage er nær, fordi kirsebærtræerne blomstrer uden for hans vinduer - men hvor ved han det fra?

DET VED HAN HELLER IKKE. Biskop Steen Skovsgaard har bare sagt, at han ikke kan afvise, at dommedag er nær. Men han kan på den anden side heller ikke afvise, at den ikke er nær. Så har han ikke sagt for meget, men han har på den anden side sagt rigeligt, for han har pirket til dommedagsangsten, og den angst har alle dage fyldt kirker. Der har altid været spekuleret i små bange sjæle ved at forkynde dommedag. Og så kan biskoppen tale nok så meget om, hvor lidt vi har at frygte, og hvor dejligt det bliver, når Gud kommer. »Vi ser med forventning frem til Herrens genkomst«, som han siger.

MEN SELVOM BISKOPPEN SIGER, vi ikke skal være bange, så bliver man det alligevel. Det bliver man nemlig, når præster knytter Gud sammen med katastrofer som skal komme. Nu er det sådan, at denne biskop læser Bibelen bogstaveligt. Ja, han kan ligefrem ironisere over os, der ikke gør det. Han har ikke opdaget, at vi, der ikke læser Bibelen bogstaveligt, selvfølgelig gør det på udvalgte steder. Vi tror nemlig, at der er visse steder i skriften, der virkelig skal opfattes bogstaveligt, fordi de er vigtigere end alle de andre. Bibelen er skrevet af mennesker, og det er ikke alle Bibelsteder, der siger noget afgørende om Gud. Man må spørge, om det er et meget vigtigt ord om Gud, at der skal komme en dommedag, hvor himmel og jord skal gå i et? Er de vigtigste ord i Bibelen dem, der sætter os fri til uden frygt at leve lige nu? Eller er de vigtigste ord dem, der cirkler om livet efter døden, de sidste tider og Jesus som verdens dommer?

ENHVER MÅ SPØRGE SIG SELV. Ligesom man må finde ud af med sig selv, hvordan man vil opfatte domsforudsigelserne i Det Nye Testamente. Dommedagsbegrebet er oldgammelt og findes derfor også i Det Gamle Testamente, hvor det introduceredes med den tydelige hensigt at holde den politiske magt stangen. Man forestillede sig, at Guds herredømme modsvarede kongens magtudøvelse. Kongen var i det gamle Israel først og fremmest dommer, og skulle derfor være retfærdig. Han stod nemlig selv under dom. Guds dom. Kunne man forestille sig, at dommedagsprofetierne i Det Nye Testamente er rettet mod de samme, som de rettede sig mod i Det Gamle Testamente? Et memo til alle magtudøvere: Der er en, der har mere magt end dig. Det ville være en opfattelse af dommedagsprofetierne, som går hånd i hånd med Jesu lignelser, der altid retter sig mod det liv, som er lige nu.

AT EN VARM JANUAR skulle være et tegn på himmelkongens nære ankomst, som biskoppen antyder det, er der ikke noget belæg for. Han antydede det jo også bare. Men antydningen er rigelig, for fantasien tager ved, når der trækkes tråde fra det synlige til det usynlige. Er en udsprungen gren et tegn på Guds genkomst? At føre bevis for, hvad Gud muligvis vil gøre, udfra hvad man ser rundt omkring sig, har altid været en tvetydig affære. Grundtvig siger et sted, at man ikke må slutte fra det skabte til Skaberen. Læs den sætning to gange. Klogt sagt er det. Hvad, der sker i dit liv, om det regner eller sner, om du græder eller ler, siger intet direkte om Gud. Kirsebær i januar gør det derfor heller ikke. Men det er så menneskeligt at tænke sådan. Spåkvinder og sandsigersker har til alle tider tjent gode penge på at se tegn i sol og måne på dit og dat. Men til forskel fra dem, kan biskoppen ikke så godt pakke sine ting og drage til en ny by, når profetien ikke holder, og frosten sætter ind.

DER ER MANGE MÅDER at fylde kirker på. Dommedagsforudsigelser og ulden tale om tegn på Herrens komme er en af dem. Der er heldigvis også andre.