Lille Lars von Trier kavalkade

Holder man af Lars von Triers film, kan man glæde sig.

Søndag den 26. august tager DR hul på en lille kavalkade af den danske instruktørs film. Det sker med »Dancer in the Dark«, som ved filmfestivalen i Cannes i 2000 vandt årets Guldpalme. Ved samme lejlighed fik den islandske sanger Björk, der spiller hovedrollen som Selma, prisen som bedste kvindelige skuespiller for sin præstation i filmen. Søndag den 2. september sendes »Dogville« fra 2003, som har Nicole Kidman i hovedrollen, og søndag den 9. september sluttes af med »Manderlay« fra 2005. Alle tre film starter kl. 22.25, så man skal belave sig på at komme sent i seng.