»Lige nu er der akut brug for litteraturen«

Engang havde litteraturen en plads i samfundsdebatten. Nu er den næsten væk, mener litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, der er aktuel med bogen »Meningen med velfærdsstaten«.

BMINTERN - ccc Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Bjarni Hjartason/PR

Undertitlen på din nye bog, »Meningen med velfærdsstaten«, er: »Da litteraturen tog ordet - og politikerne lyttede«. Hvad er det for en situation, du her henviser til?

»Til perioden fra midten af 1950erne og et par årtier frem, hvor man begyndte at tale om velfærdsstaten i dansk politik – og hvor man var meget i tvivl om, hvad sådan en velfærdsstat var for en størrelse, og om den nu ville være til skade eller gavn for det enkelte menneske. Det gav anledning til talrige spørgsmål, som ingen på forhånd kendte svaret på – og til en frugtbar og langt bredere debat om velfærdsstaten, end den vi kender i dag. Til en kulturdebat, som også forfattere, kunstnere og andet godtfolk deltog i.«

Hvad kan vi lære ved at se tilbage på den debat, som var, men som ikke længere er i vores samfund?

»At der er en vigtig dimension af debatten, som nu er næsten væk: Hvad målet med velfærdsstaten er. Stort set alle politikere har så travlt med at ville »bevare« velfærdsstaten eller »kernevelfærden«, at de glemmer at undre sig over, hvad meningen med den – og hvad det gode liv – egentlig er. Det spørgsmål kan mødet med velfærdsstatsdebattens fortid måske være med til at rejse på ny.«

Hvilken rolle ser du for litteraturen i dag og i fremtiden?

»Litteraturen kan så mange ting: Trøste, underholde, informere, chokere, belære, forføre, forurolige, opildne, holde os etisk vågne og indgyde både tvivl og tro. Den kan give os dyb indsigt i os selv og vores tid og i andre mennesker, kulturer og epoker. Lige nu er der akut brug for den til at modvirke det enorme »opmærksomhedsunderskud«, som de digitale medier er med til at skabe, og til at bevidstgøre om de værdier og forudsætninger, som vores styreform, det liberale demokrati, hviler på.«

Hvad har været din seneste store læseoplevelse?

»Caroline Albertine Minors »Velsignelser« – syv víse og velkomponerede noveller om menneskers møde med det ubærlige og med tilværelsens vilkårlighed på godt og ondt. Og så havde jeg for nylig lejlighed til at genlæse Henrik Pontoppidans »Lykke-Per« og diskutere den med over 80 engagerede læsere i Litteratursalonen i Gilleleje. Den roman rummer et personligt brev til hver enkelt af os, som man kan genlæse flere gange i livet og forstå på nye måder.«

Du er litteraturforsker. Hvorfor er litteratur værd at hellige sit liv?

»Af alle menneskelige frembringelser er litteratur noget af det mest komplekse, der findes – og med forbindelser til og perspektiver på stort set alt andet, der findes i verden. Den rummer en viden, som ikke kan komme til udtryk på anden vis. Det bliver jeg aldrig færdig med at forsøge at forstå.«