»Lige der vidste jeg, at det var teaterinstruktør, jeg skulle være«

18BKUELISA-KRAGERUP-SELFIE-.jpg
Elisa Kragerup havde held til at fange en regnbue på sin selfie. Fold sammen
Læs mere

Traditionen tro fejrer vi sommeren ved at bede kendte kulturfolk tage stilling til livets store og især små spørgsmål. I dag Elisa Kragerup, teaterinstruktør og nyudnævnt direktør for Betty Nansen Teatret.

 

Hvad er din holdning til …

 

… nøgenbadning?

»I mine forældres gamle feriefotos fra 1970erne er der gruppebilleder af venner i sommerlandet, hvor alle er nøgne og har en fest sammen. Den frisættelse i forhold til sin krop kan jeg godt misunde deres generation, og jeg har talt med flere venner om, hvorfor vi som generation har fået den bornerthed – f.eks. er der næsten ingen topløse på stranden længere. Vi har svært ved at rumme den naturlige, uperfekte krop. Derfor har vi en plan om at udfordre os selv og tage en hel dag nøgne i sommerhuset, lave mad og spille kroket uden tøj på. Det vil uden tvivl være grænseoverskridende i starten, men også sundt.«

 

… sommerregn?

»Jeg får umiddelbart to meget forskellige associationer. Der er den smukke, varme sommerregn, som man har lyst til at løbe ud i. Jeg husker en arbejdsweekend i Odsherred med teaterkollektivet Sort Samvittighed for snart ti år siden. Vi havde spillet musik, spist hindbær og drukket rosé hele natten, og ved femtiden om morgenen begyndte en stille sommerregn. Vi smed skoene og løb ud i regnen alle sammen, mens vi skrålede »Bal-løven« af Shit & Chanel. Men der er også den slags sommerregn, der ødelægger studenterfester og udendørskoncerter. Som den Prince-koncert for fem år siden, hvor der kom et skybrud. På tre sekunder var vi gennemblødte, og efter fem – fantastiske – minutter, hvor orkestret bare fortsatte, brød lyden sammen. Og vi måtte sjoske hjem gennem mudderet.«

 

… Facebook-debatter?

»Lige efter en opskrift på koldskål kan der komme en dybt personlig oplevelse fra et menneske i sorg fulgt af en udstillende video med Donald Trump og en frustreret vredesudladning. Jeg har som mange andre et temmelig modsatrettet forhold til Facebook. Indimellem finder jeg underholdende ting, udsagn, der rører mig, eller relevante diskussioner. Men samtidig kan det opleves helt skizofrent, når jeg scroller ned over nyhedssiden. Som en overflod af meninger, jeg giver fem sekunders overfladisk opmærksomhed. Det er tillokkende, men ofte efterlader det mig bare med et savn efter dybere samtaler.«

 

… jordbær med mælk?

»I min familie er der et legendarisk barndoms-sommerbillede, som vi med jævne mellemrum taler om. Jeg var tre og min søster syv år, og vi var med vores forældre på familiebesøg. Det var en lang dag, men min mor havde lovet os, at vi ville få jordbær med mælk, når vi kom hjem. Da vi endelig nåede hjem, var både min søster og jeg totalt overtrætte og måtte bæres ud af bilen. Men jordbær ville vi stædigt have – og der sad vi så med hver sin ske i hånden og nærmest sov ned i skålen med jordbær og mælk. Det var et ubetaleligt billede, som vi desværre nu på tyvende år stadig leder efter i diverse kasser. Til gengæld er situationen så lejret i erindringen, som den kan blive.«

 

… havearbejde?

»Min kæreste og jeg købte for tre år siden et sommerhus, og det har betydet, at jeg nu endelig har fået en hobby. Jeg er ellers et af de mennesker, for hvem arbejdet er så meget passion, at når folk har spurgt, hvad jeg lavede, når jeg ikke lavede teater, har jeg ikke vidst, hvad jeg skulle svare. Men det kan være utroligt tilfredsstillende at knokle med et staudebed, også selv om jeg ofte overgør det og næste dag har totalt ømme muskler og ryg. Der er noget meget fint og meditativt ved at ligge og luge ukrudt, have fingrene i jorden og være til stede i naturen. Måske den bedste kur mod stress.«

 

... Tisvildeleje?

»Mit første instruktørjob var i Tisvildeleje i sommeren 2002, hvor vi spillede revy i en gammel udrangeret togvogn. Det var nok Danmarks mindste scene, og der var mindst 45 grader derinde. Vi øvede en parodi på Louise Frevert, der midt i en politisk tale pludselig fik trang til at danse mavedans. De fleste andre tænkte måske på at komme ud og ned på stranden. Men jeg havde det så sjovt, og lige der vidste jeg, at det var teaterinstruktør, jeg skulle være. Vi var selvfølgelig i sidste øjeblik, og alt var kaos, og jeg tænkte, at hvis jeg selv under de omstændigheder havde en fest med at instruere, så var det nok det rigtige valg for mig.«